Så er der gået en måned siden jeg kom hjem og der er sket en del.
De første par dage kunne jeg på ingen måde holde ud at slappe af, og bookede min kalender fuldstændigt. Jeg blev bl.a. MRSA-testet (bakterie-test), som heldigvis var negativ - havde den været positiv kunne jeg ikke starte på min praktik, før jeg var blevet erklæret MRSA-fri.
Nå, derefter gik jeg så rimelig meget i gulvet rent overskudsmæssigt. Jeg savnede Ghana, frøs konstant, gad ikke at være sammen med nogle overhovedet! Nu havde jeg været social og omgivet af mennesker i 3 måneder, så lidt alene tid var tiltrængt.
Efter en lille uges ferie startede jeg min sidste praktik på sygeplejeuddannelsen..... og hold da helt op.. Hvis jeg ikke havde fået et kultur chok, så fik jeg det da der. Der gik det virkelig op for mig hvor meget ind i de ghanesiske rutiner jeg var kommet.
Det omvendte kulturchok har ramt mig flere gange. Især når jeg var i storcentre og supermarkeder.. Nøj hvor er alt dyrt her.. For det jeg betaler for en pose chips, kan jeg mætte 8 fuldvoksne mænd til aftensmad i Ghana.. Nå ja, det er man nødt til ikke at tænke på, selvom det var rigtig svært i starten.
Modul 12 (som er mit sidste praktikmodul) er rigtig hårdt. Jeg er nu på 4. uge og jeg kæmper stadig en sej kamp. Jeg skal indhente en del ting, som jeg ikke lærte, eller lærte forkert i Ghana og derudover skal jeg lave en mini-bachelor. Så det bliver til 32 timers arbejde på hospitaler, hvor jeg kæmper med at blive helt selvstændig omkring patientplejen og derudover skal der læses, forskes og skrives opgave... Jeg synes det er rigtig hårdt og stressende.
Og hvad så med Ghana?
Jeg kom lidt hjem med følelsen "var det det?". Jeg har i rigtig mange år vidst jeg ville til Afrika og har gennem hele min gymnasietid og på sygeplejestudiet vidst, at jeg ville tage en del af min uddannelse i Afrika. Det er mange års opsparing og planlægning for at opnå den store drømmerejse. Det sidste års tid er gået med specifik ansøgning og planlægning af turen. De 3 måneder i Ghana gik så sindsygt stærkt og hjemme tænker man, "var det virkelig det? Er min drømmetur virkelig slut?" og desværre er den slut.
Jeg savner Ghana og alle de fantastiske mennesker jeg mødte helt ubeskriveligt meget. Jeg havde regnet med at kontakten så småt ville glide ud nu her, men det er den ikke med alle.
Jeg er stadig i kontakt med Doreen, som jeg boede med i starten, en smule med Marion, som jeg boede med til sidst, Sammy (en af mine lokale venner) og selvfølgelig Sununu (min bedste lokale ven). Der er også flere andre jeg er lidt i kontakt med, så som medarbejderne fra Projects Abroad og nogle lokale jeg har mødt kortvarigt.
Jeg synes det var hårdt at komme hjem og slet ikke spor sjovt, hvilket kom meget bag på mig. Jeg kunne sagtens have taget en måned til i Ghana.
Det er først nu her efter en måned, jeg er ved at vende mig til at være hjemme. Jeg snakker stadig meget om Ghana og sammenligner alt med Ghana, selvom jeg nu prøver at begrænse det. Det er rart stadig at have folk som Doreen, Sammy og Sununu at snakke med, om de ting vi oplevede sammen i Ghana - det er gode minder.
Levede turen op til mine forventninger?
Det må man sige den gjorde. Det har været en oplevelse for livet, som jeg gerne ville gentage hvis det var muligt. De fleste af mine oplevelser har været rigtig positive og gode. Selvfølgelig har der været dårlige dage, dumme episoder og svære ting jeg skulle igennem, men det er en del af oplevelsen.
Jeg havde ikke overvejet at jeg kunne få lokale venner inden jeg tog afsted hjemmefra og slet ikke tætte venner, som Sununu er blevet - det er bare bonus! Selvfølgelig er det svært at have en rigtig god ven, som bor langt væk - men skype og whatsapp er guld værd, når man skal holde kontakten.
Skal jeg så tilbage til Ghana?
Hvis du giver mig en flybillet og siger jeg skal være i lufthavnen om 2 timer, så er jeg begyndt at pakke. Det er ingen hemmelighed at jeg rigtig gerne vil tilbage. Det vil jo nok ikke blive det samme at komme tilbage, men jeg vil nu gerne tilbage alligevel.
Lige inden jeg sagde farvel til Sammy og Sununu, blev de to enige om at jeg godt lige kunne blive, så kunne jeg jo bo hos dem og arbejde i Sununus shop - det er også blevet tilbudt flere gange efter jeg er kommet hjem (det er da rart at vide at der er nogle der savner en, ligeså meget som jeg savner dem).
Der bliver nu ingen tur til Ghana lige foreløbigt, der er lige en uddannelse der skal færdiggøres først.
Jeg har lavet en lille frivilligberetning for Projects Abroad, som er blevet lagt på deres hjemmeside og facebook, den kan læses her: http://www.projects-abroad.dk/hvorfor-vaelge-os/frivilliges-beretninger/?content=medicin-og-sundhed/ghana/stephanie-bentsen/
Tak til alle der har læst sig igennem min rejsedagbog eller bare har kigget billeder, der er jo blevet skrevet en del.
Jeg har skrevet 55 indlæg på bloggen og haft 3024 sidevisninger (som det er lige nu), hvilket jeg er ret overrasket over - bloggen er jo sådan set lavet for min egen skyld og ikke andres. Jeg er nu glad for at der er nogle der har læst med.
Ellers tror jeg at det er helt slut for denne gang. Det er egentligt helt trist at sidde her og skrive det sidste indlæg for denne tur - jeg tror det er en af grundene til at jeg har udskudt det så mange gange...
Min tur til Ghana har været helt igennem fantastisk !
Min rejselyst er ikke blevet mindre efter denne tur og jeg er slet ikke færdig med Ghana eller Afrika - jeg kommer tilbage en dag (og så kan det jo være at bloggen bliver opdateret igen).
Over and out :-)
