Ghana dag 73 – Fra Cape Coast til Accra

I dag har jeg forlad Cape Coast og begivet mig til hovedstaden Accra. Jeg havde egentligt fuldstændig styr på hvordan og hvorledes det hele skulle foregå, men en hvis Sununu ødelagde (ej okay, overdrivelse fremmer forståelse) lige alle mine planer. Af en eller anden mærkelig grund var han nødt til at tage til Accra og ordne nogle ting, så hvorfor ikke tage af sted sammen? Så det gjorde vi. Det hele blev planlagt i går aftes. Vi var dog ikke helt enige om hvornår vi skulle af sted, Sununu ville af sted kl 06.00 og jeg kl 10.00, så vi tog af sted omkring kl 08.00. Hvilket betød at jeg forlod Abura efter morgenmad.

Vi missede desværre lige præcis bussen.. nå men 1,5time efter var den næste bus fuld og vi kørte af sted.

2,5-3 timer efter landede vi i Accra, hvorfra vi tog en taxa, som først smed Sununu af der hvor han skulle ordne nogle ting og så mig på Pink Hostel – hvor jeg også tilbragte min første nat i Ghana.

Da Sununu var færdig med hvad han nu engang skulle – mærkelig fyr, han var også i Accra sidste uge – mødtes vi ved mit hotel og jeg fik lige en rundtur i et område kaldet Circle og vi spiste frokost sammen. Det var egentligt rart lige at have en der kender lidt til Accra ved sin side, selvom jeg nu nok havde klaret det alene også.

Jeg sagde på gensyn til Sununu, efter han havde sørget for at jeg var kommet tilbage til hotellet og så smuttede han ellers de 3 timers køretur (uden turen fra her og til busstationen og uden ventetiden) tilbage til Cape Coast.

Efter Sununu smuttede rendte jeg ud igen og købte vand og nogle kiks, bare så der er lidt på hotellet. Ellers har jeg slappet af og sørget for at jeg har en taxachauffør til at køre mig til lufthavnen, så jeg kan hente Michael. Taxachaufføren er så sød at vente på os i lufthavnen og kører os også hele vejen tilbage.

Det er for øvrigt vildt underligt at sidde på et værelse med WIFI, vand og strøm og aircondition… det er jo næste luksus!

Og HEY! Toilettet kan faktisk skylde ud! (ja, det kan toiletter ikke når man ikke har vand og det har jeg ikke haft de sidste 5 uger – dvs. at vi har en brød med masser af vand, men intet i hanerne, pga. et eller andet vandmagelproblem i Abura).

Planen for i aften er at hente Michael, som vist er en halv time for tidligt på den, tage tilbage på hotellet, så skal jeg nok have mig noget aftensmad (vi ser hvad der sker, måske Michael også er sulten) og så skal jeg have et bad før jeg skal i seng. Det er helt medvilje at jeg ikke har taget et bad før jeg tager i lufthavnen, for ligeså snart man begiver sig udendørs bliver man beskidt og støvet…

Ih det bliver godt at se et fjæs man kender hjemmefra og snakke dansk (selvom det føles som om min tunge slår knuder på sig selv når jeg snakker dansk. Og når nu vi er ved sprog, så er mit engelsk da blevet bedre og har nu en dejlig europæisk-afrikansk-accent - ja, afrikansk-engelske vendinger bruger jeg ofte nu.)

Vi skrives :-)

Ghana dag 71 og 72 – På gensyn til Cape Coast

Lige nu sidder jeg i min seng og har stort set pakket alle mine ting sammen, hvilket faktisk var svært, for jeg efterlader en del ting her i Cape Coast i min kuffert – jeg tager kun min backpack med mig rundt. Jeg har sådan set brugt det meste af dagen i dag på at pakke og købe de sidste småting jeg skal have med mig rundt.

I går startede jeg med at få styr på alle mine papirer fra hospitalet, sige farvel til dem der nu engang var på hospitalet og så ellers hjem og få lidt styr på mit værelse. Resten af dagen tilbragte jeg med Sununu, hvilket var meget rart – det var vores sidste dag sammen, bare os to. Vi spiste nybagt brød (det bedste jeg har fået her), passede shoppen, besøgte fort William, jeg blev tæsket i uno, gik en tur i byen, spiste aftensmad og så smuttede jeg hjemad – alt i alt i dejlig dag med en god ven.

I dag har jeg som sagt pakket mine ting, shoppet nogle småting så som små pakker med vaskepulver, hentet penge og ja – bare været praktisk. Selvfølgelig har jeg også lige været forbi shoppen, Oasis osv…

Jeg bestemte aftensmaden i dag og det blev jollof, som er en virkelig lækker risret – en af mine helt store favoritter her – jeg er fan!

Det gode ved at tage fra Cape Coast denne gang er at jeg ikke skal sige farvel, men bare vi ses om under to uger. Jeg glæder mig nu ikke til farvel-delen…

Nå, men i morgen tidlig tager jeg bussen til Accra og så skal jeg ellers finde mit hotel, centrum og lufthavnen – det skal nok blive sjovt. Jeg er lidt nervøs og spændt – men det skal nok gå alt sammen. Jeg glæder mig til at se Michael igen. Jeg kan slet ikke fatte at vi ikke har set hinanden i omkring 11 uger… Underligt.

Det var lidt for nu. Som sagt ved jeg ikke hvor meget jeg får blogget, det kommer lidt an på hvor travlt vi har og om Michael giver mig tid til at blogge (men mon ikke).

Jeg siger farvel til mit 10,5 uges eventyr på egen hånd og byder velkommen til 2 ugers rundrejse med Michael.

Vi skrives :-)

Ghana dag 69 og 70 – De to sidste arbejdsdage på hospitalet

Så jeg har vist rodet lid rundt i dagene, men dag 68 var søndag og den spenderede jeg i Sununus shop og på the pantry – det er vel søndag, så skal man jo på the pantry.

Sununu og jeg i shoppen

Mandag var en travl dag. Vi endte med at have 3 fødsler samtidig, men jeg fik da set en fødsel – det er lidt svært at være 3 steder samtidigt. Den fødsel jeg så var kompliceret, så de var nødt til at bruge sugekop for at få barnet ud og klippe kvinden op. Normalt er jeg ikke sart, men jeg var altså nødt til at forlade stuen i 2 min og få mig noget vand og holde hovedet mellem benene… øhm ja. Fødslen var virkelig ikke et kønt syn. Jeg skyndte mig dog tilbage og så at babyen ikke træk vejret. Jordemoderen var i fuldt gang med genoplivningen, men barnet trak nu stadig ikke vejret. Babyen var i live, jeg mærkede selv hjerteslagene, men ville bare ikke trække vejret. Jordemødrene skyndte sig at løbe med babyen over til NICU (neonatale intensive care unit) og hvad der skete sidenhen ved jeg ikke.

Jeg forlod kvinden, da jeg hørte at en af de kvinder skulle have et akut kejsersnit – det skulle jeg da lige se. Så jeg endte med at se det akutte kejsersnit efterfulgt af et planlagt kejsersnit. 3 fødsler fik jeg set den dag og vi havde 5 i alt.  

I dag var der kun en kvinde i fødsel. En af lægerne lærte mig hvordan man tjekker veerne og deres styrke. Kvinden var dog kun 33 uger henne, så de ville prøve at stoppe fødslen – hvad der skete vides ikke, der var ikke sket noget da jeg gik og der var ingen fremgang.

Der var til gengæld 4 planlagte kejsersnit, men selvfølgelig havde vi først ingen strøm, så ingen ilt og så ingen vand = ingen operationer. Nå, men efter en hulens masse ventetid fik vi endelig strøm, så vi løb med den første patient ind på operationsstuen og startede. Jeg hjælper til så godt jeg kan under operationerne. Jeg er ikke i sterilt tøj, så jeg kan hente ting og tage alle de non-sterile ting til lægerne og operationssygeplejersken.

Glad efter et kejsersnit

Glad lille baby

Sidste dag på hospitalet.

Forøvrigt så gæt lige hvad jeg har på hovedet?

Når nu man er løbet tør for hårnet, så bruger man da et pudebetræk.

Endnu en lille baby nyfødt og stadig lidt beskidt

Alt i alt har det været godt at slutte mit praktikforløb af på fødegangen. Jeg er da ikke sluttet af med død og ødelæggelse, men nyfødte babyer og glade mødre.

Jeg er ikke helt færdig med hospitalet endnu, jeg skal nemlig lige havde mig et par underskrifter og sagt farvel i morgen.

Om jeg har bestået modul 11 eller ej vides ikke endnu – jeg venter stadig på svar omkring min eksamen. Men jeg har bestået fastlagt studieaktivitet, har arbejdet de timer jeg skal og lavet de ting (fastlagt, eksamen og studieplan) jeg skal (jeg mangler lige de sidste detaljer i mit rejse/evalueringsbrev, men det fikser jeg når jeg kommer hjem).

Det føles godt at være færdig på hospitalet. Det har været utroligt spændende at arbejde på et ghanesisk hospital, men jeg foretrækker altså det danske sundhedsvæsen! Jeg bryder mig ikke særlig meget om den ghanesiske måde at udøver sygepleje. Jeg savner at snakke med mine patienter og komme lidt ind på livet af dem, for det gør man altså ikke her. Jeg savner at have det udstyr man skal bruge, men det har virkelig sat kreativiteten på en prøve og man lærer virkelig ikke at bruge mere end højst nødvendigt – det kunne vi måske lære lidt af derhjemme.

Jeg kommer til at savne variationen i mit arbejde her – altså det at se så mange forskellige afdelinger. Det er virkelig fedt at se en masse forskellige afdelinger og prøve forskellige specialer – for det kommer man altså ikke til i Danmark.

Jeg ved at jeg har gjort en lille forskel i nogle menneskers liv, jeg har faktisk en lille solstårlehistorie, som jeg glemte at skrive forleden.

En af aftenerne, jeg tror det var lørdag, var jeg med Sununu inde i byen og han havde lige nogle småting han skulle fikse, så jeg gik med ham. På et tidspunkt stopper han op og snakker med en han kender, som har en lille bod. Her er der en kvinde der råbe Sister efter mig og komme løbende hen imod mig. Jeg ser straks at det er en jeg kender, men der går lige et øjeblik før jeg ved hvem det er. Det er en af mødrene til et af børnene fra pædiatriks afdeling. Hun snakker ikke engelsk men vi fik os da en lille samtale og en kæmpe krammer. Aldrig har jeg set en kvinde smile så meget som hende da hun så mig. Jeg smilede resten af aftenen og stadig når jeg tænker på episoden – det var skønt!

Det var alt for nu. Jeg håber på at lave en sidste opdatering før jeg tager til Accra, men jeg vil ikke love noget – jeg vil nyder mine sidste dage her i Cape Coast (ja, faktisk er det jo ikke mine sidste dage her, men mine sidste dage før jeg skal være sammen med Michael).

Jeg regner med at jeg kan blogge fra Michaels og min rundrejse i Ghana, men vi ser hvad der sker – det er jo Afrika.

Vi skrives :-)

Ghana dag 66 og 67 – Ingen fødsler, Oasis og navngivningsfest

For lige at starte hvor sidste indlæg sluttede, så tog vi ikke til fødselsdagsfejring af Alex, vi blev hjemme og slappede af i stedet.

Jeg har stadig ikke set nogle fødsler og det er egentligt hammer kedeligt – men sådan er det jo. Tilgengæld møder jeg børn og snakker med børn og leger med børn hver dag.

Et par glade børn i Sununus shop.

Fredag aften tog vi i byen (som altid). Ros, Marion og jeg startede med at tage på en bar i Abura, det var egentligt ret hyggeligt. Derefter tog Ros hjem, hun har ondt i halsen og er lidt små syg. Marion tog ind til byen og mødtes med de andre frivillige på Coconut Bar, som ligger lige ved siden Oasis. Coconut Bar er altid tom, fordi alle tager på Oasis – hvilket egentligt er synd, men vi rykkede også til Oasis og brugte det meste af aftenen der. Det var nu lidt trist, for det var min sidste fredag aften på Oasis.

Lidt senere på aftenen var Hannah sulten, så Hannah, Michelle, Marion, Sununu og jeg smuttede ud og fandt noget mad til Hannah (og de andre). Derefter blev Sununu og jeg enige om at nu skulle de andre se the pantry – så vi slæbte de andre med derhen. Det var godt nok sjovt – nok mest for Sununu og jeg. Pigernes ansigtsudtryk var ubeskrivelige! De brød sig i hvert fald ikke om stedet, primært fordi vi var de eneste hvide, og vi smuttede hurtigt. Det er nu sjovt som de andre frivillige ikke rigtig bryder sig om lokalbefolkningen her og nogle gange virker det som om de vil gøre alt for at undgå dem – men det må de jo om, de går glip af nogle fede oplevelser.

Da vi kom hjem havde vi lidt problemer med at komme ind. Vi endte med at kravle over hegnet og ringe til Ros, så hun kunne åbne døren for os. Normalt har vi nøglerne med os, men Ros tog hjem før Marion og jeg, så hun havde nøglerne. Det har vi gjort før og så lægger vi nøglerne et hemmeligt sted, men nogle havde været så venlige at fjerne nøglerne, så vi ikke kunne komme ind… jo tak, det er så 2. gang det sker.

Lørdag var vi inviteret med til Isabellas søns navngivningsceremoni. Isabella er Agnes yngste datter og sønnen er hendes første barn. Jeg har vist nok skrevet om Isabella og babyen før.

Vi havde fået at vide at vi ville blive hentet kl 09.00, så vi var selvfølgelig på obroni-time (dvs. vi var klar til afgang 08.50), men det havde regnet voldsomt hele natten og morgenen, så alt var fuldstændig oversvømmet. Så vi ventede og ventede og ventede og 1,5 time efter tog vi af sted.

Oversvømmelse? Nej da...

Navngivningsceremonien var helt vildt sjov at opleve. Alle (okay, de fleste) var klædt i hvidt eller blåt – heldigvis var min kjole henholdsvis hvid, blå og pink, så jeg matchede de andre ret godt. Navngivningsceremonien minder lidt om en dåb, babyen fik da navnet i faderens, sønnens og helligåndens navn. Derudover var der en masse bønner, prædikener, råben AMEN og HALELUJA og ikke mindst sang. Jeg er lidt ked af at internettet her ikke er godt nok til at uploade videoer, for jeg har nogle stykker.

Det er ret sjovt den lille baby er omkring 1 måned gammel og ingen kender navnet før navngivningsceromonien. Nå og hvad blev så babyens navn? Lloyd Nii Marmah Martlet Larbie.

Isabella og hendes mand (hvis navn jeg har glemt), Baby Lloyd og Chi Chi

Navngivningsceremonien

Baby Lloyd

Isabella og Lloyd

Efter ceremonien fik vi noget at drikke og så var det madtid. Jeg kunner virkelig til at savne noget af den ghanesiske mad, for det er virkelig lækkert! Vi spiste godt igennem, for det gør man nu engang her.

Ris, ris, pastasalat, gryderet og kylling - MUMS!

Mig, Marion og Ros

Bernad, Søster, Mig, Marion, Ros og Lydia

Chi Chi

Agnes, Mig, Marion, ?, ?, Isabella, Lloyd, ? og Ros

Ros, Agnes (min værtsmor), Marion og jeg.

Jeg er virkelig glad for at navngivningsceremonien var i denne weekend, for det er min sidste her i Cape Coast. På fredag tager jeg til Accra (hovedstaden) og henter Michael.

Lørdag aften blev brugt på at slappe af inde i byen og i dag mødes jeg med Sununu og finder på noget at lave.

Det var alt fra min sidste weekend i Cape Coast, i får lige et par billeder mere af nogle af dem som også bor her.

Christie og en eller anden laver fufu (traditionel ghanesisk mad)

Mal.

Bernards lillebror hvis navn jeg selvfølgelig ikke kan huske.

Vi skrives :-)

Ghana dag 63, 64 og 65 – Børn, børn og børn

Tirsdag startede jeg på en ny afdeling for sidste gang, nemlig fødegangen! Det er en af de afdelinger jeg har set mest frem til at opleve.

Jeg ved fra Steffi, som er jordemoder, at der ikke er super mange fødsler, som man ellers har forestillet sig. Tirsdag havde vi 4 kvinder med veer, men ingen af dem fødte mens jeg var på arbejde. Jeg arbejdede endda længere i håb om at se en fødsel. Normalt arbejder jeg omkring 6 timer om dagen og tirsdag var jeg der i 9timer… øhm ja, jeg var nu skuffet.

Tirsdag aften havde vi social evening og endnu en madlavningstime, det er min 2. Vi lavede red red (en bønnesovs) og fried plantain (stegte madbananer – som jeg virkelig ikke bryder mig om). Eric (en af projects abroad medarbejdere) har altid sin datter Sika med og hun elsker at kravle rundt på mig hele aftenen, denne aften var ingen undtagelse. Hun er omkring 6år vil jeg gætte, jeg kan ikke huske det, og har super meget energi. Heldigvis lykkedes det mig at køre hende træt og hun endte faktisk med at falde i søvn op ad mig – de andre var ret imponerede.

Onsdag så jeg min første fødsel… dog var det et kejsersnit, men det tæller stadig! En stor flot dreng kom til verdenen – det er nu hyggeligt.

Et styk nyfødt babydreng 

Om eftermiddagen/aftenen var jeg sammen med Sununu, vi havde lige nogle ting der skulle ordnes, så vi har været det meste af byen rundt.

Sununu er muslim (har jeg skrevet det før?) og beder de der 5 gange om dagen. Der er rigtig mange moskeer rundt omkring i byen, så der smutter han normalt hen. 2 gange i går aftes var han i moskeen og jeg venter altid på nogle trapper lige overfor. I går var der en helt masse børn der legede og de kom selvfølgelig hen til mig og snakkede. Jeg havde heldigvis mit kamera med mig og det blev til en hulens masse billeder (helt præcist tog jeg 100 billeder) – det var hammer hyggeligt!

Albino-ghaneser

I dag (torsdag) var der ingen fødsler, ingen kvinder i fødsel eller der skete sådan set ikke rigtig noget. Jeg har set en kvinde blive syet sammen, hun fødte selvfølgelig kl 6 i morges, inden jeg møder og jeg har set en omskæring – det virker nu noget brutalt at udsætte en baby for - men det er normalt her.

Måske tager vi ud med de andre frivillige i aften, Alex har fødselsdag, men jeg kender ikke planerne endnu.

Ellers er alt stadig vel.

Vi skrives :-)

Ghana dag 61 og 61 - Lidt billeder

Jeg vil ikke skrive det vilde denne gang, men i stedet give jer lidt billeder fra de sidste par dage - nyd dem :-)

Panzy og Angel - de to tøser vi bor sammen med.

Mig selv og Angel

Panzy igang med at lave et armbånd

Angel

Et gammelt billede af Chi Chi, som jeg ikke kan huske om jeg har postet før

Danicom international School, som ligger på vejen jeg bor på.

Jeg bor lidt længere henne af vejen til højre.

Nogle af halskæderne fra Sununus shop

Søndagstur til the pantry (lokal bar, hvor folk elsker at bruge søndag eftermiddag)

Sununu på the pantry med mine solbriller, som jeg glemte at få med mig... 

Elmina Coconut groove beach resort

Og igen

Og igen

Og igen igen

Alex og Bianca spiller bordtennis, mens Marion og Hannah kigger på.

Pool

Og coconut groove igen igen

Den her lille fætter er Jay (eller baby Jay eller Jay Jay).

Angels lillebror.

Det her billede er tyvstjålet fra Marion 

(Sorry Marion if you're checking my blog, i used your picture because it's so great!!!)

Agnes, min værtsmor.