Torsdag aften spiste vi med Hannah, Michelle og Marion i
Accra. Det var hammer hyggeligt at høre om deres tur til Volta region og lige
få sagt farvel til dem. Det var rigtig rart at have noget at tage sig til den
sidste aften.
Fredag blev brugt på at slappe af, pakke alle vores ting
sammen igen igen og så ville jeg gerne have fat i en taxachaufførs musik –
hvilket endte med at blive en lidt af en udflugt.
Taxachaufføren James, som havde kørt os sidst vi var i
Accra, havde lovet mig hans musik, men jeg nåede aldrig at få det før vi
forladte Accra sidst. Nå, men jeg mødte ham på Pink Hostel og spurgte ham om
jeg kunne få det og vi aftalte at gøre det fredag. Problemet var så at han
havde været ude for en bilulykke og i den forbindelse havde han fået stjålet
sit musik, men han kendte lige et sted, hvor jeg kunne få det.
Først aftalte vi at mødes på hotellet mellem 10-11. Så kom
han ikke, jeg ringede og han sagde han var på vej og det max ville tage en halv
time… Så ringede han og spurgte om vi ikke kunne mødes ved en bank i Circle. Så
måtte vi til Circle. Der mødtes vi så og så gik turen hen til en der solgte
musik. Jeg fik min musik men det tog en mindre evighed og ens tålmodighed kom
på prøve – jeg var dog bare glad for musikken.
Efter det tog Michael og jeg til Kwame Nkrumah Memorial, som
er gravstedet for Ghanas første præsident – ham der fik Ghana til at blive
selvstændigt (eller noget lignende).
Da vi gik derfra mødte vi en 15-årig dreng ved navn Joshua.
Vi endte med at rende rundt med ham i 1-1,5 time (til sidst ikke med vores gode
vilje, vi kunne bare ikke slippe af med ham).
Vi så Osu Castle, som jeg rigtig gerne ville have set
indvendigt – hvad jeg ikke vidste, var at slottet stadig bliver brugt af
præsidenten. Slottet har ellers dansk historie og er et gammelt dansk
slaveslot. Nå, skidt pyt, jeg fik da lov til at tage et par billeder fra
behørig afstand.
Efter det tog vi tilbage til Pink Hostel og hentede vores
kufferter og så gik turen ellers til lufthavnen i rigtig god tid. Trafikken i
Accra er forfærdelig!
Nå vel ankommet i lufthavnen og efter 117 pastjek,
immigrationstjek, febertjek (nå ja, ebola forebyggelse) og nogle timers
ventetid sad vi i flyveren på vej hjem. Med et stop i Istanbul og lidt mere
ventetid og snorken i flyverne lykkedes det at komme hjem.
Turen gik fuldstændig smertefrit og vi ankom itl DK kl
11.30-ish.
Hjemme er det blevet til hjemmebagte pølsehorn og boller,
snak, fikse vasketøj og et bad !
PS! DANMARK ER HAMMER KOLD!!!
Så nu sidder jeg her, midt i min seng og er rimelig kvæstet.
Vi forlod Ghana kl 22.30 dansk tid og har kun sovet nogle timer i flyverne –
men det går jo nok.
Den næste uge har jeg ferie og så starter jeg ellers praktik
igen.
Mon der lige kommer et sidste efter-reflektions-blogindlæg?
Måske.
Nu vil jeg slappe af og fryse lidt mere.
Over and out – vi skrives måske :-)
Suk - så er freden igen forbi på den lille ø - her var ellers lige blevet dejligt stille og rolig ...
SvarSlet(og vaskemaskinen er nu også blevet godt træt)