Ghana dag 84, 85 og 86 – Kakum, Hans Cottage, strand og farvel til Cape Coast

Om dette bliver den sidste opdatering fra Ghana ved jeg ikke endnu, men det kan det meget vel være. Men lad os starte fra tirsdag.

Tirsdag tog Michael og jeg til Kakum nationalpark, hvor jeg godt nok har været før med Steffi og Doreen, men det skulle Michael altså opleve. I Kakum har de hængebroer i omkring 40meters højde i træerne. Fantastiske at opleve og helt klart et must do i Ghana.

Efter Kakum tog vi til Hans Cottage (hvor jeg også jeg været før) og spiste frokost og klappede krokodiller. Ja, du læste rigtig. Til forskel fra sidst hvor jeg var der, kunne vi den dag få lov til at klappe krokodillerne, hvilket nu også kan krydses af på to-do-listen.

Aftenen blev brugt på Oasis og en gåtur i byen.

Onsdag tog vi på stranden og slappede af, efterfulgt af at jeg blev tæsket af Michael og Sununu i uno (igen) i shoppen. Så havde jeg lige nogle småting der skulle købes og jeg endte med at købe mere end planlagt… man er vel pige… upsi. En stille og rolig dag, hvor jeg bare nød Cape Coast.

Man skal lige passe på krabberne ind imellem.

Vi mødtes med Sununu om aftenen, hvor jeg havde planlagt at vi skulle spise sammen – street food. Altså Michael har spist noget street food her på turen, men ikke aftensmad, så det skulle han prøve! Det er altid en oplevelse at spise street food her. Man deler en tallerken, nu spiste vi ris, bønner, kål og palava sauce, så vi brugte skeer, men ellers spiser man ofte street food med fingrene.

Godt mætte og efter den, for Sununu og jeg, normale afslutning med en appelsin, smuttede vi på the Pantry, som var stort set tom. Vi fik lidt at drikke (læs: Michael fik en øl, Sununu og jeg juice) og en masse snak, var det tilbage og i seng. Sidste nat i Cape Coast.

I dag var det ellers bare op, pakke, spise morgenmad og så skulle der siges farvel.

Jeg havde sagt farvel til Sammy og Isaka i går og de andre lidt løbende, så jeg manglede sådan set kun at sige farvel til Wilma og Janika fra baobab, hvor vi har boet og så Sununu.

Ja, det lykkedes mig da ikke at starte at tude da jeg sagde farvel til Sununu… men jeg vendtede til ca. 10 sek efter han var smuttet. Nå ja.. det er jo ikke nemt at sige farvel til en man er vant til at se stort set hver dag. Der var da heldigvis en Michael der ventede på værelset bagefter.

Vi fik tjekket ud og jeg fik sagt farvel til de andre og så gik turen til busstationen.

Vi kom i kø med mange andre, desværre var der så mange før os, at vi ikke kom med den første bus der ankom, men først den næste. Skidt pyt, vi havde tid nok.

Nu er vi i Accra igen. I aften skal vi mødes med Marion, Hannah og Michelle og spise aftensmad med dem. De er de sidste jeg mangler at sige farvel til og så går turen ellers mod Danmark i morgen aften.

Jeg er, hvis alt går efter planen, hjemme omkring middagstid lørdag.

Nu er de 3 måneders eventyr virkelig ved at være slut og gud hvor er det bare underligt, så vil jeg nyder den sidste dags tid her i Ghana.

I får lige lidt billeder fra de andre dage...

Gæt en frugt?

Kakaofrugt - jaaa!

Fiskerbåde .. igen igen

Oasis !

Elmina

Vi skrives :-)

Ghana dag 81, 82 og 83 – Marked, luksus og ’hjemme’ igen

Beklager det er så længe siden der sidst er blevet opdateret herinde.. Vi havde lige to dage hvor jeg ikke skrev noget og igår havde jeg problemer med nettet på computeren, så jeg ikke kunne uploade indlægget. Nå men her er det jeg skrev igår (mandag). Pga skod internet får i ingen billeder idag...desværre.

Så i lørdags var vi på markedet i Kumasi og besøgte paladset. Det tog os 1,5 times gåtur at finde paladset og vi endte med at spørge om vej. Rundturen på det museum man kan se på paladset tog en 15 min, hvilket var skønt at det ikke tog længere (undskyld til folk der elsker museer, men det er ikke lige noget hverken Michael eller jeg kan bruge timer på). Det var rigtig fint at se og få lidt mere viden om Ashanti riget – som for øvrigt vist nok er den mest traditionelle del af Ghana.

Efterfølgende tog vi på markedet og det lykkedes os faktisk ikke at fare vild, hvilket er rimelig imponerende. Og jo, vi fik da købt lidt også (men hvad bliver ikke offentliggjort her på bloggen).

Søndag tog vi en bus mod Cape Coast, men efter ankomst på busstationen i Cape, tog vi en taxa til Elmina – Nærmere bestemt Elmina Coconut Groove Beach Resort (eller noget i den dur).

Jeg har været der 2 gange før (en gang med Steffi, som skulle ride og den anden sammen med Marion, Hannah, Michelle, Bianka og Alex, hvor vi dasede i poolen).

Det er det rene luksus! Og ja, det kan man også se på priserne – desværre. Men en enkelt nat i luksus og et par turer i poolen var nu mega lækkert!!! Der kan man kun drømme sig tilbage til.

Vi udnyttede også vores dyrt betalte ophold til enden og tjekkede ud kun omkring et kvarter før man skulle – vi skulle jo lige bruge poolen lidt mere, selvom det regnede.

Vi tog en taxa fra Elmina til Cape Coast, hvor vi bor på The Baobab House (som jeg vist har skrevet om 117 gange før).

Jeg hev Michael på rundtur i byen – Oasis, udsigspunktet fra Cape Coast Castle, Kingsway og markedet (som de på 1,5 uge har rykket og revet ned og er ved at bygge nyt – ja her er sket noget).

Vi mødte Sununu, Sammy og Nana og snakkede med dem lidt.

Jeg ville egentligt have overrasket Sununu med bare at smutte forbi shoppen (han regnede nemlig med at vi først ville komme tirsdag eller onsdag), men han var selvfølgelig ikke i shoppen, så jeg endte med at ringe og aftale at mødes.

Senere begav vi os til Abura og hjem til Agnes for at jeg kunne sige farvel og hente min kuffert. Det var rart lige at få en kæmpe krammer af Agnes og sige pænt farvel. Jeg havde købt en halskæde til hende i Kumasi, som en lille tak for alt. Jeg fik også sagt farvel til de af børnene der var hjemme, men de er nu ikke glade for at sige farvel og slap let uden om det – hvilket var fint med mig, jeg synes jo heller ikke det er sjovt at sige farvel.

Det var meningen at vi skulle have mødtes med Marion, Hannah og Michelle her i Cape Coast, men de er smuttet på tur til Hohoe, så vi regner med at møde dem i Accra fredag.

Det er rart at være tilbage i Cape Coast, det føles lidt som hjem efter 3 måneder her (ja, vi runder 12 uger i Ghana i morgen)– og det er nu engang min yndlings by her i Ghana.

I morgen vil jeg hive Michael med ud og se nogle af de andre ting dette område har at byde på.

Vi skrives :-)

Ghana dag 79 og 80 – 15 timers bustur, Lake Bosumtwe og Kumasi

I går blev der ikke skrevet blogindlæg, for vi gik simpelthen døde da vi nåede hotellet.

Vi forlod vores hotel i Hohoe kl 23.30 onsdag aften og tog en bus til Kumasi. Vores søde taxamand Samuel havde sørget for at købe vores busbilletter (så vi slap for at vente og købe dem selv) og han forlod os ikke før bussen kørte. Hold op vi har været heldige at møde en så flink mand som Samuel – han har været guld værd!

Vi kørte med bussen på de forfærdelige veje hele vejen tilbage mod færgen som krydser Voltafloden. Michael fik vist slet ikke sovet på den del af turen, jeg fik blundet lidt. Da vi nåede færgen omkring kl 3.30-4 holdte vi og ventede på at solen ville stå op, så færgen kunne sejle. Vi endte med at få et enkeltmandsæde ud over de to sæder vi havde i forvejen, så Michael tog enkelmandssædet og jeg de to og så fik vi ellers sovet indtil det blev lyst kl 5.30. Vi endte med at vente til en 7-tiden før vi endelig kunne krydse og komme videre. Vi byttede sæder og så kørte vi ellers op mod Kumasi.

Vi ankom til Kumasi 15 timer efter vi forlod hotellet i Hohoe – så det var noget af en tur. Turen var kun så lang på grund af dårlige hullede veje, ventetid på færgen og så fordi man kører næsten hele vejen tilbage til Accra (syd), for at køre til Kumasi (nord og Hohoe ligger mere nord end Kumasi).

Vel ankommet til hotellet blev der slappet lidt af, gået en lille tur og besøgt restauranten på hotellet – vi gik tidligt i seng (jeg tror faktisk det lykkedes mig at falde i søvn før 21).

I dag har vi besøgt Bosumtwe, som er en sø. Søen er et meteorkrater og utrolig smuk. Der var virkelig lækkert der. Det var helt klart et besøg værd, selvom det tager en times tid i en taxa at komme dertil.

Vandet var fantastisk varmt!

Vi har udforsket Kumasi lidt mere her i eftermiddag, men i morgen skal vi begive os helt ind i deres marked. Kejetia marked her i Kumasi er Vestafrikas største og det er virkelig kæmpe. Man regner med at der er 10.000 forskellige shops der – men mere om det når vi har besøgt det.

Bare en lille smagsprøve fra noget af markedet.

Sådan ser centrum af Kumasi ud (5min fra vores hotel)

Vi skrives :-)

Ghana dag 78 – Mount Afadjato

I dag har vi besteget mount Afadjato, som er det højeste bjerg i Ghana, omkring 850m. Det skulle eftersigende  også være det højeste i Vestafrika.

Bjerget ligger små 3km fra Togo, så man kunne sagtens have krydset grænsen og være taget til Togo, men det ville kræve en bunke papirarbejde og visum-halløj, så det har vi valgt ikke at gøre.

Mount Afadjato til venstre og et andet bjerg og Togo til højre

Inden vores tur på bjerget hev vores søde taxachauffør os med hen til et sted hvor man kunne holde slanger – pytonslanger!!! Dem der kender Michael, ved måske at han ikke ligefrem er kæmpe fan af slanger – hvorimod jeg virkelig er fan! Det var sjovt at se Michaels reaktion, men han holdte da en sovende en.

Michael med hans nu bedste ven (eller ikke)

Vi fik at vide at det ville tage 45 min at gå til toppen, så vi regnede med at vi ville køre noget af vejen op ad bjerget – men nej. Vi startede ved en lille landsby ved foden af bjerget og så gik turen ellers rimelig stejlt opad. Jeg tror godt at vores guide, en ung fyr som har taget turen til toppen mindst 5000 gange ifølge ham selv, kunne klare turen op på 45 min, men det kan turister altså ikke – så skal du virkelig være vant til bjergvandring/klatring.

Min astma valgte så at spasse ud under turen op og jeg fik det virkelig skidt, så jeg kom ikke mere end  97-98% oppe af bjerget. Jeg tog mig en pause og sendte Michael og guiden til toppen og så sad jeg ellers med en kæmpe flaske vand og med hovedet mellem benene i 10-15 min, før jeg så begav mig op så jeg så kunne nyde udsigten – som for øvrigt var fantastisk.

Turen ned gik noget lettere, selvom man virkelig skal passe på med ikke at falde på rumpen.

Et eller andet kiksede altså med kameraet så alle billederne fra toppen er den farve der... 

Og der svedes...

Udsigt

KAKAOTRÆ ! Endnu et tjek på to-do-listen i Ghana!

Farvel til Afadjato

Vi mødte faktisk de tre andre danskere fra i går på vej op, de var dog på vej ned, men vi fik da sagt hej.

I nat (jep kl 1-2 stykker) begiver vi os videre til Kumasi – Ghanas næststørste by og Vestafrikas største marked. Jeg tror ikke det bliver noget problem at sove i bussen, vi er lidt trætte efter turen på bjerget.

Vi skrives :-)

Ghana dag 77 – Wli waterfalls og Tafi Atome monkey sanctuary

I dag har været skøn og smuk. Vi startede med at ringe til vores gode ven taxachauffør Samuel og booke ham for det der endte med at være hele dagen.

Han kørte os først til Wli waterfalls, som skulle være det største vandfald i Ghana – ca. 400m højt.  Jeg havde hørt at turen til the upper fall skulle være rimelig hård, som i klatre, vandre og kravle meget stejlt opad, så jeg havde på forhånd valgt at sige fra over for den tur, da jeg gerne vil kunne gå i morgen, uden at have ondt i knæet. Så vi valgte at se the lower fall, hvilket også var utroligt smukt. Michael valgte at hoppe ind under vandfaldet og jeg nøjedes med at soppe (det var koldt nok til mig). Udover vandfald fik vi også set et hav af sommerfugle og flagermus (flagermus har jeg aldrig set vilde før – det var fedt).

Ved vandfaldet mødte vi en anden dansker, Lotte, som faktisk har været i Cape Coast og kender mange af drengene fra Oasis. Lotte ventede på hendes 2 venner (også danskere) som var oppe ved the upper fall.

Vi fik os en lang snak mens Michael kravlede noget af turen op til et udkigspunkt.

Man skulle krydse 9 broer over 2 floder for at komme til Wli.

Lower Fall

Michael tager sig en dukkert

Upper Fall

Masser af smukke sommerfugle

Kig godt på de utydelige klatter på billedet - det er flagermus

Vi sagde farvel til Lotte – som vi måske møder igen i morgen, eller i Cape Coast eller måske i flyet hjem – for vi skal med samme fly (ja, verdenen er lille engang imellem) og så gik turen videre til Tafi Atome monkey sanctuary. At  vi skulle have købt bananer på vejen tænkte vi ikke over, så vi måtte ud på en lille banan-indkøbstur før vi blev guidet hen til aberne.

Ligesom i Boabeng-Fiema monkey sanctuary (som jeg besøgte på min tur til norden), kunne man her håndfodre aberne (mona aber). Forskellen var bare at de her aber i hvert fald ikke var bange for mennesker og vi endte med at have aber alle vegne … på armene, skuldre, ryg og springende. Michael havde på et tidspunkt 4 aber på sig – det var virkelig en fed oplevelse og jeg gad godt at gøre det igen – helt sikkert det værd!!!

Smil med mona-abe på skuldren

Aberne gjorde os pænt beskidte...

Mit absolut yndlingsbillede fra idag.

Vi hænger bare lige lidt her hvis nu i ikke har flere bananer til os...

Derefter gik turen hjemad – lyder det som en kort dag? Vi tog af sted kl 9 om morgenen og var tilbage på hotellet kl 16. Vejene her i Volta Regionen er virkelig det værste jeg har oplevet her og det tager bare en evighed at køre fra a til b. Vores søde Samuel endte vi med at betale 160 cedi (ca. 300kr), hvilket egentligt er billigt taget i betrækning at han ventede på os ved alle vores stop, vejene er skod og benzin er faktisk okay dyr her.  Samuel skal også køre for os i morgen og sørger også for at vi kommer med den rigtige bus til næste destination – en hammer sød mand, som virkelig gør livet lettere for os her.

Vi skrives :-)

Ghana dag 75 og 76 – Fra Accra til Hohoe

I går fortsatte vi vores opdagelser i Accra. Vi tog til blandt andet Accra Mall, som for øvrigt ligner noget du kan finde derhjemme. Accra er for mig meget europæisk – Michael er selvfølgelig ikke enig, men han havde jo heller ikke set andet end Accra. Accra er i hvert fald langt mere udviklet og europæisk-lignende end Cape Coast og de andre byer jeg har set her i Ghana.

Efter Accra Mall tog vi på gå-turs-oplevelse i det område vi boede i – hvilket altid er sjovt her. Circle er mere lokalt end de andre steder vi har begivet os rundt i og det er jo nærmest som at være hjemme når folk skriger obroni efter en.

De fleste skriger efter mig og ikke så meget Michael, hvilket er lidt underligt… men sådan er det vist bare.

I dag gik turen fra Accra til Hohoe (udtales ho-ho-eh eller noget lignende), som er en mindre by i Volta regionen. Vi havde heldigvis fundet ud af hvordan vi kom hertil i går – for den bus vi troede vi skulle med, kører så ikke længere til Hohoe. Trotro it was ! Vi smuttede fra hotellet kl 08.45 og satte os ind i trotro’en lidt over 9… Der ventede vi så til kl 11.05 hvor den endelig var blevet fuld og kørte. Selve køreturen tager en 4,5 time, men så skal man jo lige vente på en færge, hvilket tog 2 timer… Ja.. 6,5 time efter vi kørte fra trotro-stationen i  Accra ankom vi til Hohoe. En trotro tur kan på ingen måde beskrives, men jeg skal gøre mit bedste. Forestil dig en minibus, som nok ikke vil gå gennem syn i DK. Fyld den med mennesker og bagage – man sidder 3 voksne på hver række, børn sidder på skødet (vores række sad der Michael og jeg og en kvinde med 2 børn). Forestil dig så vejene er godt hullede og så er det ellers bare speederen i bund og fuld fart flyvende og bumpende igennem Ghana. Det er altid en oplevelse at køre med trotro og man håber altid det bedste og at man kommer levende igennem det.

Trotro - nok en gammel bil som er blevet skrottet i DK og så sendt til Ghana...

Der ventes på fuld trotro

Trotro-stationerne er altid lidt markedspræget.

Her i Hohoe er på det hyggeliste lille hotel – Taste Lodge - med de sødeste mennesker som ejer det – vi har i hvert fald et rigtig godt førstehåndsindtryk. Jeg har allerede navn og nummer på en taxachauffør som gerne vil kører os til de forskellige ting vi gerne vil se – vi kan bare ringe til ham og aftale nærmere.  

Nu vil vi slappe af og sikkert falde hurtigt i søvn – det er hårdt arbejde at sidde i en trotro i 8-9 timer…

Vi skrives :-)

Ghana dag 74 – Accra, hovedstaden i Ghana

Turen til lufthavnen i går tog 50 minutter!!! Ja, det var altså ikke fordi lufthavnen ligger langt væk, der var bare myldretid = trafikkaos. Langt om længe lykkedes det mig og taxachauffør James at kommer til lufthavnen og så skulle vi ellers bare vente på Michael.

Det lykkedes at finde Michael, ikke at det overhovedet var svært og så fik vi os da lige jordens største krammer. Turen tilbage til hotellet gik som smurt og vi var tilbage i løbet af 20 min.

I dag startede ud med en kedelig morgenmad på hotellet, men ja, sådan kan det jo gå. Derefter gik turen til Oxford Street, som egentligt var en skuffelse – jeg havde forventet at det var en butiksgade, hvilket det også er, men det levede bare ikke op til forventningerne.

Vi mødte en fyr ved navn Kwame. I starten virkede han rigtig sød og så begyndte han ellers den helt store salgstale – han kom dog ikke så langt i den, for jeg afbrød ham og sagde at vi ikke var interesseret. Han ville seriøst ikke lade os være i fred og begyndte på alt muligt med at det armbånd (sådan nogle turist nogle hvor man kan få sit eget navn på) var gratis fordi han godt kunne lide mit smil. Jeg endte med at sige at nu ville vi gerne være alene og at han skulle lade os være. Vi gik, men han fulgte efter… Nå det endte med at han vist fik dårlig samvittighed over sin opførelse, så han prøvede at give os et armbånd gratis, efter vilde protester fra vores side, smed han armbåndet ned af ryggen på Michael og løb – vi fik et gratis armbånd… hm.

Der er ligefrem et lille shoppingcenter på Oxford Street 

- men vi har planer om at besøge det store center.

Oxford Street

Vi begav os ned mod stranden og så strand (ikke nær så flot som i Cape Coast), stadion og independence square, hvor der var en kæmpe forsamling mennesker, som var ved at bede for Ghana. Der var tv-hold og det hele. Vi fik dog at vide at vi ikke måtte tage billeder – øv.

Independence Square

Praying for Ghana

Efter en dyr (ja, det svarer jo så nok til en billig middag i DK) frokost, tog vi til Makola Marked, som er det store marked her i Accra. Hæhæ det var sjovt at se Michael der, for det er hvad man normalt tænker, når man tænker på marked i Afrika. Kaos og mange mennesker og larm.

Der er en del dansk historie i det område i Accra der hedder Osu.

Vi har blandt andet haft et slaveslot. Tjek lige navnet på kirken.

Aftenen tog vi til Circle, hvor jeg var i går og spiste – Michael fik sit første møde med ghanesisk mad (mon det var lige til den lidt for spicy side for ham?).

Det var egentligt meningen vi ville forlade Accra i morgen, men vi bliver her lige en ekstra nat, bussen til næste destination kører nemlig ikke om søndagen.

Vi skrives :-)

Ghana dag 73 – Fra Cape Coast til Accra

I dag har jeg forlad Cape Coast og begivet mig til hovedstaden Accra. Jeg havde egentligt fuldstændig styr på hvordan og hvorledes det hele skulle foregå, men en hvis Sununu ødelagde (ej okay, overdrivelse fremmer forståelse) lige alle mine planer. Af en eller anden mærkelig grund var han nødt til at tage til Accra og ordne nogle ting, så hvorfor ikke tage af sted sammen? Så det gjorde vi. Det hele blev planlagt i går aftes. Vi var dog ikke helt enige om hvornår vi skulle af sted, Sununu ville af sted kl 06.00 og jeg kl 10.00, så vi tog af sted omkring kl 08.00. Hvilket betød at jeg forlod Abura efter morgenmad.

Vi missede desværre lige præcis bussen.. nå men 1,5time efter var den næste bus fuld og vi kørte af sted.

2,5-3 timer efter landede vi i Accra, hvorfra vi tog en taxa, som først smed Sununu af der hvor han skulle ordne nogle ting og så mig på Pink Hostel – hvor jeg også tilbragte min første nat i Ghana.

Da Sununu var færdig med hvad han nu engang skulle – mærkelig fyr, han var også i Accra sidste uge – mødtes vi ved mit hotel og jeg fik lige en rundtur i et område kaldet Circle og vi spiste frokost sammen. Det var egentligt rart lige at have en der kender lidt til Accra ved sin side, selvom jeg nu nok havde klaret det alene også.

Jeg sagde på gensyn til Sununu, efter han havde sørget for at jeg var kommet tilbage til hotellet og så smuttede han ellers de 3 timers køretur (uden turen fra her og til busstationen og uden ventetiden) tilbage til Cape Coast.

Efter Sununu smuttede rendte jeg ud igen og købte vand og nogle kiks, bare så der er lidt på hotellet. Ellers har jeg slappet af og sørget for at jeg har en taxachauffør til at køre mig til lufthavnen, så jeg kan hente Michael. Taxachaufføren er så sød at vente på os i lufthavnen og kører os også hele vejen tilbage.

Det er for øvrigt vildt underligt at sidde på et værelse med WIFI, vand og strøm og aircondition… det er jo næste luksus!

Og HEY! Toilettet kan faktisk skylde ud! (ja, det kan toiletter ikke når man ikke har vand og det har jeg ikke haft de sidste 5 uger – dvs. at vi har en brød med masser af vand, men intet i hanerne, pga. et eller andet vandmagelproblem i Abura).

Planen for i aften er at hente Michael, som vist er en halv time for tidligt på den, tage tilbage på hotellet, så skal jeg nok have mig noget aftensmad (vi ser hvad der sker, måske Michael også er sulten) og så skal jeg have et bad før jeg skal i seng. Det er helt medvilje at jeg ikke har taget et bad før jeg tager i lufthavnen, for ligeså snart man begiver sig udendørs bliver man beskidt og støvet…

Ih det bliver godt at se et fjæs man kender hjemmefra og snakke dansk (selvom det føles som om min tunge slår knuder på sig selv når jeg snakker dansk. Og når nu vi er ved sprog, så er mit engelsk da blevet bedre og har nu en dejlig europæisk-afrikansk-accent - ja, afrikansk-engelske vendinger bruger jeg ofte nu.)

Vi skrives :-)

Ghana dag 71 og 72 – På gensyn til Cape Coast

Lige nu sidder jeg i min seng og har stort set pakket alle mine ting sammen, hvilket faktisk var svært, for jeg efterlader en del ting her i Cape Coast i min kuffert – jeg tager kun min backpack med mig rundt. Jeg har sådan set brugt det meste af dagen i dag på at pakke og købe de sidste småting jeg skal have med mig rundt.

I går startede jeg med at få styr på alle mine papirer fra hospitalet, sige farvel til dem der nu engang var på hospitalet og så ellers hjem og få lidt styr på mit værelse. Resten af dagen tilbragte jeg med Sununu, hvilket var meget rart – det var vores sidste dag sammen, bare os to. Vi spiste nybagt brød (det bedste jeg har fået her), passede shoppen, besøgte fort William, jeg blev tæsket i uno, gik en tur i byen, spiste aftensmad og så smuttede jeg hjemad – alt i alt i dejlig dag med en god ven.

I dag har jeg som sagt pakket mine ting, shoppet nogle småting så som små pakker med vaskepulver, hentet penge og ja – bare været praktisk. Selvfølgelig har jeg også lige været forbi shoppen, Oasis osv…

Jeg bestemte aftensmaden i dag og det blev jollof, som er en virkelig lækker risret – en af mine helt store favoritter her – jeg er fan!

Det gode ved at tage fra Cape Coast denne gang er at jeg ikke skal sige farvel, men bare vi ses om under to uger. Jeg glæder mig nu ikke til farvel-delen…

Nå, men i morgen tidlig tager jeg bussen til Accra og så skal jeg ellers finde mit hotel, centrum og lufthavnen – det skal nok blive sjovt. Jeg er lidt nervøs og spændt – men det skal nok gå alt sammen. Jeg glæder mig til at se Michael igen. Jeg kan slet ikke fatte at vi ikke har set hinanden i omkring 11 uger… Underligt.

Det var lidt for nu. Som sagt ved jeg ikke hvor meget jeg får blogget, det kommer lidt an på hvor travlt vi har og om Michael giver mig tid til at blogge (men mon ikke).

Jeg siger farvel til mit 10,5 uges eventyr på egen hånd og byder velkommen til 2 ugers rundrejse med Michael.

Vi skrives :-)