For lige at starte hvor sidste indlæg sluttede, så tog vi
ikke til fødselsdagsfejring af Alex, vi blev hjemme og slappede af i stedet.
Jeg har stadig ikke set nogle fødsler og det er egentligt hammer
kedeligt – men sådan er det jo. Tilgengæld møder jeg børn og snakker med børn og leger med børn hver dag.
Et par glade børn i Sununus shop.
Fredag aften tog vi i byen (som altid). Ros, Marion og jeg
startede med at tage på en bar i Abura, det var egentligt ret hyggeligt.
Derefter tog Ros hjem, hun har ondt i halsen og er lidt små syg. Marion tog ind
til byen og mødtes med de andre frivillige på Coconut Bar, som ligger lige ved
siden Oasis. Coconut Bar er altid tom, fordi alle tager på Oasis – hvilket egentligt
er synd, men vi rykkede også til Oasis og brugte det meste af aftenen der. Det
var nu lidt trist, for det var min sidste fredag aften på Oasis.
Lidt senere på aftenen var Hannah sulten, så Hannah,
Michelle, Marion, Sununu og jeg smuttede ud og fandt noget mad til Hannah (og
de andre). Derefter blev Sununu og jeg enige om at nu skulle de andre se the
pantry – så vi slæbte de andre med derhen. Det var godt nok sjovt – nok mest
for Sununu og jeg. Pigernes ansigtsudtryk var ubeskrivelige! De brød sig i
hvert fald ikke om stedet, primært fordi vi var de eneste hvide, og vi smuttede
hurtigt. Det er nu sjovt som de andre frivillige ikke rigtig bryder sig om
lokalbefolkningen her og nogle gange virker det som om de vil gøre alt for at
undgå dem – men det må de jo om, de går glip af nogle fede oplevelser.
Da vi kom hjem havde vi lidt problemer med at komme ind. Vi
endte med at kravle over hegnet og ringe til Ros, så hun kunne åbne døren for
os. Normalt har vi nøglerne med os, men Ros tog hjem før Marion og jeg, så hun
havde nøglerne. Det har vi gjort før og så lægger vi nøglerne et hemmeligt
sted, men nogle havde været så venlige at fjerne nøglerne, så vi ikke kunne
komme ind… jo tak, det er så 2. gang det sker.
Lørdag var vi inviteret med til Isabellas søns
navngivningsceremoni. Isabella er Agnes yngste datter og sønnen er hendes
første barn. Jeg har vist nok skrevet om Isabella og babyen før.
Vi havde fået at vide at vi ville blive hentet kl 09.00, så
vi var selvfølgelig på obroni-time (dvs. vi var klar til afgang 08.50), men det
havde regnet voldsomt hele natten og morgenen, så alt var fuldstændig
oversvømmet. Så vi ventede og ventede og ventede og 1,5 time efter tog vi af
sted.
Oversvømmelse? Nej da...
Navngivningsceremonien var helt vildt sjov at opleve. Alle (okay,
de fleste) var klædt i hvidt eller blåt – heldigvis var min kjole henholdsvis
hvid, blå og pink, så jeg matchede de andre ret godt. Navngivningsceremonien
minder lidt om en dåb, babyen fik da navnet i faderens, sønnens og helligåndens
navn. Derudover var der en masse bønner, prædikener, råben AMEN og HALELUJA og
ikke mindst sang. Jeg er lidt ked af at internettet her ikke er godt nok til at
uploade videoer, for jeg har nogle stykker.
Det er ret sjovt den lille baby er omkring 1 måned gammel og
ingen kender navnet før navngivningsceromonien. Nå og hvad blev så babyens
navn? Lloyd Nii Marmah Martlet Larbie.
Isabella og hendes mand (hvis navn jeg har glemt), Baby Lloyd og Chi Chi
Navngivningsceremonien
Baby Lloyd
Isabella og Lloyd
Efter ceremonien fik vi noget at drikke og så var det
madtid. Jeg kunner virkelig til at savne noget af den ghanesiske mad, for det
er virkelig lækkert! Vi spiste godt igennem, for det gør man nu engang her.
Ris, ris, pastasalat, gryderet og kylling - MUMS!
Mig, Marion og Ros
Bernad, Søster, Mig, Marion, Ros og Lydia
Chi Chi
Agnes, Mig, Marion, ?, ?, Isabella, Lloyd, ? og Ros
Ros, Agnes (min værtsmor), Marion og jeg.
Jeg er virkelig glad for at navngivningsceremonien var i
denne weekend, for det er min sidste her i Cape Coast. På fredag tager jeg til
Accra (hovedstaden) og henter Michael.
Lørdag aften blev brugt på at slappe af inde i byen og i dag
mødes jeg med Sununu og finder på noget at lave.
Det var alt fra min sidste weekend i Cape Coast, i får lige et par billeder mere af nogle af dem som også bor her.
Christie og en eller anden laver fufu (traditionel ghanesisk mad)
Mal.
Bernards lillebror hvis navn jeg selvfølgelig ikke kan huske.
Vi skrives :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar