I dag har jeg forlad Cape Coast og begivet mig til
hovedstaden Accra. Jeg havde egentligt fuldstændig styr på hvordan og hvorledes
det hele skulle foregå, men en hvis Sununu ødelagde (ej okay, overdrivelse
fremmer forståelse) lige alle mine planer. Af en eller anden mærkelig grund var
han nødt til at tage til Accra og ordne nogle ting, så hvorfor ikke tage af
sted sammen? Så det gjorde vi. Det hele blev planlagt i går aftes. Vi var dog
ikke helt enige om hvornår vi skulle af sted, Sununu ville af sted kl 06.00 og
jeg kl 10.00, så vi tog af sted omkring kl 08.00. Hvilket betød at jeg forlod
Abura efter morgenmad.
Vi missede desværre lige præcis bussen.. nå men 1,5time
efter var den næste bus fuld og vi kørte af sted.
2,5-3 timer efter landede vi i Accra, hvorfra vi tog en
taxa, som først smed Sununu af der hvor han skulle ordne nogle ting og så mig
på Pink Hostel – hvor jeg også tilbragte min første nat i Ghana.
Da Sununu var færdig med hvad han nu engang skulle –
mærkelig fyr, han var også i Accra sidste uge – mødtes vi ved mit hotel og jeg
fik lige en rundtur i et område kaldet Circle og vi spiste frokost sammen. Det
var egentligt rart lige at have en der kender lidt til Accra ved sin side,
selvom jeg nu nok havde klaret det alene også.
Jeg sagde på gensyn til Sununu, efter han havde sørget for
at jeg var kommet tilbage til hotellet og så smuttede han ellers de 3 timers
køretur (uden turen fra her og til busstationen og uden ventetiden) tilbage til
Cape Coast.
Efter Sununu smuttede rendte jeg ud igen og købte vand og
nogle kiks, bare så der er lidt på hotellet. Ellers har jeg slappet af og
sørget for at jeg har en taxachauffør til at køre mig til lufthavnen, så jeg
kan hente Michael. Taxachaufføren er så sød at vente på os i lufthavnen og
kører os også hele vejen tilbage.
Det er for øvrigt vildt underligt at sidde på et værelse med
WIFI, vand og strøm og aircondition… det er jo næste luksus!
Og HEY! Toilettet kan faktisk skylde ud! (ja, det kan
toiletter ikke når man ikke har vand og det har jeg ikke haft de sidste 5 uger –
dvs. at vi har en brød med masser af vand, men intet i hanerne, pga. et eller
andet vandmagelproblem i Abura).
Planen for i aften er at hente Michael, som vist er en halv
time for tidligt på den, tage tilbage på hotellet, så skal jeg nok have mig
noget aftensmad (vi ser hvad der sker, måske Michael også er sulten) og så skal
jeg have et bad før jeg skal i seng. Det er helt medvilje at jeg ikke har taget
et bad før jeg tager i lufthavnen, for ligeså snart man begiver sig udendørs
bliver man beskidt og støvet…
Ih det bliver godt at se et fjæs man kender hjemmefra og
snakke dansk (selvom det føles som om min tunge slår knuder på sig selv når jeg
snakker dansk. Og når nu vi er ved sprog, så er mit engelsk da blevet bedre og har nu en dejlig europæisk-afrikansk-accent - ja, afrikansk-engelske vendinger bruger jeg ofte nu.)
Vi skrives :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar