onsdag den 22. oktober 2014

Ghana dag 78 – Mount Afadjato


I dag har vi besteget mount Afadjato, som er det højeste bjerg i Ghana, omkring 850m. Det skulle eftersigende  også være det højeste i Vestafrika.
Bjerget ligger små 3km fra Togo, så man kunne sagtens have krydset grænsen og være taget til Togo, men det ville kræve en bunke papirarbejde og visum-halløj, så det har vi valgt ikke at gøre.

Mount Afadjato til venstre og et andet bjerg og Togo til højre


Inden vores tur på bjerget hev vores søde taxachauffør os med hen til et sted hvor man kunne holde slanger – pytonslanger!!! Dem der kender Michael, ved måske at han ikke ligefrem er kæmpe fan af slanger – hvorimod jeg virkelig er fan! Det var sjovt at se Michaels reaktion, men han holdte da en sovende en.



Michael med hans nu bedste ven (eller ikke)


Vi fik at vide at det ville tage 45 min at gå til toppen, så vi regnede med at vi ville køre noget af vejen op ad bjerget – men nej. Vi startede ved en lille landsby ved foden af bjerget og så gik turen ellers rimelig stejlt opad. Jeg tror godt at vores guide, en ung fyr som har taget turen til toppen mindst 5000 gange ifølge ham selv, kunne klare turen op på 45 min, men det kan turister altså ikke – så skal du virkelig være vant til bjergvandring/klatring.

Min astma valgte så at spasse ud under turen op og jeg fik det virkelig skidt, så jeg kom ikke mere end  97-98% oppe af bjerget. Jeg tog mig en pause og sendte Michael og guiden til toppen og så sad jeg ellers med en kæmpe flaske vand og med hovedet mellem benene i 10-15 min, før jeg så begav mig op så jeg så kunne nyde udsigten – som for øvrigt var fantastisk.
Turen ned gik noget lettere, selvom man virkelig skal passe på med ikke at falde på rumpen.

Et eller andet kiksede altså med kameraet så alle billederne fra toppen er den farve der... 

Og der svedes...

Udsigt

KAKAOTRÆ ! Endnu et tjek på to-do-listen i Ghana!

Farvel til Afadjato


Vi mødte faktisk de tre andre danskere fra i går på vej op, de var dog på vej ned, men vi fik da sagt hej.

I nat (jep kl 1-2 stykker) begiver vi os videre til Kumasi – Ghanas næststørste by og Vestafrikas største marked. Jeg tror ikke det bliver noget problem at sove i bussen, vi er lidt trætte efter turen på bjerget.

Vi skrives :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar