mandag den 20. oktober 2014

Ghana dag 75 og 76 – Fra Accra til Hohoe


I går fortsatte vi vores opdagelser i Accra. Vi tog til blandt andet Accra Mall, som for øvrigt ligner noget du kan finde derhjemme. Accra er for mig meget europæisk – Michael er selvfølgelig ikke enig, men han havde jo heller ikke set andet end Accra. Accra er i hvert fald langt mere udviklet og europæisk-lignende end Cape Coast og de andre byer jeg har set her i Ghana.

Efter Accra Mall tog vi på gå-turs-oplevelse i det område vi boede i – hvilket altid er sjovt her. Circle er mere lokalt end de andre steder vi har begivet os rundt i og det er jo nærmest som at være hjemme når folk skriger obroni efter en.

De fleste skriger efter mig og ikke så meget Michael, hvilket er lidt underligt… men sådan er det vist bare.

I dag gik turen fra Accra til Hohoe (udtales ho-ho-eh eller noget lignende), som er en mindre by i Volta regionen. Vi havde heldigvis fundet ud af hvordan vi kom hertil i går – for den bus vi troede vi skulle med, kører så ikke længere til Hohoe. Trotro it was ! Vi smuttede fra hotellet kl 08.45 og satte os ind i trotro’en lidt over 9… Der ventede vi så til kl 11.05 hvor den endelig var blevet fuld og kørte. Selve køreturen tager en 4,5 time, men så skal man jo lige vente på en færge, hvilket tog 2 timer… Ja.. 6,5 time efter vi kørte fra trotro-stationen i  Accra ankom vi til Hohoe. En trotro tur kan på ingen måde beskrives, men jeg skal gøre mit bedste. Forestil dig en minibus, som nok ikke vil gå gennem syn i DK. Fyld den med mennesker og bagage – man sidder 3 voksne på hver række, børn sidder på skødet (vores række sad der Michael og jeg og en kvinde med 2 børn). Forestil dig så vejene er godt hullede og så er det ellers bare speederen i bund og fuld fart flyvende og bumpende igennem Ghana. Det er altid en oplevelse at køre med trotro og man håber altid det bedste og at man kommer levende igennem det.

Trotro - nok en gammel bil som er blevet skrottet i DK og så sendt til Ghana...

Der ventes på fuld trotro

Trotro-stationerne er altid lidt markedspræget.


Her i Hohoe er på det hyggeliste lille hotel – Taste Lodge - med de sødeste mennesker som ejer det – vi har i hvert fald et rigtig godt førstehåndsindtryk. Jeg har allerede navn og nummer på en taxachauffør som gerne vil kører os til de forskellige ting vi gerne vil se – vi kan bare ringe til ham og aftale nærmere.  

Nu vil vi slappe af og sikkert falde hurtigt i søvn – det er hårdt arbejde at sidde i en trotro i 8-9 timer…

Vi skrives :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar