Turen til lufthavnen i går tog 50 minutter!!! Ja, det var
altså ikke fordi lufthavnen ligger langt væk, der var bare myldretid =
trafikkaos. Langt om længe lykkedes det mig og taxachauffør James at kommer til
lufthavnen og så skulle vi ellers bare vente på Michael.
Det lykkedes at finde Michael, ikke at det overhovedet var
svært og så fik vi os da lige jordens største krammer. Turen tilbage til
hotellet gik som smurt og vi var tilbage i løbet af 20 min.
I dag startede ud med en kedelig morgenmad på hotellet, men
ja, sådan kan det jo gå. Derefter gik turen til Oxford Street, som egentligt
var en skuffelse – jeg havde forventet at det var en butiksgade, hvilket det
også er, men det levede bare ikke op til forventningerne.
Vi mødte en fyr ved navn Kwame. I starten virkede han rigtig
sød og så begyndte han ellers den helt store salgstale – han kom dog ikke så
langt i den, for jeg afbrød ham og sagde at vi ikke var interesseret. Han ville
seriøst ikke lade os være i fred og begyndte på alt muligt med at det armbånd
(sådan nogle turist nogle hvor man kan få sit eget navn på) var gratis fordi
han godt kunne lide mit smil. Jeg endte med at sige at nu ville vi gerne være
alene og at han skulle lade os være. Vi gik, men han fulgte efter… Nå det endte
med at han vist fik dårlig samvittighed over sin opførelse, så han prøvede at
give os et armbånd gratis, efter vilde protester fra vores side, smed han
armbåndet ned af ryggen på Michael og løb – vi fik et gratis armbånd… hm.
Der er ligefrem et lille shoppingcenter på Oxford Street
- men vi har planer om at besøge det store center.
Oxford Street
Vi begav os ned mod stranden og så strand (ikke nær så flot
som i Cape Coast), stadion og independence square, hvor der var en kæmpe
forsamling mennesker, som var ved at bede for Ghana. Der var tv-hold og det
hele. Vi fik dog at vide at vi ikke måtte tage billeder – øv.
Independence Square
Praying for Ghana
Efter en dyr (ja, det svarer jo så nok til en billig middag
i DK) frokost, tog vi til Makola Marked, som er det store marked her i Accra.
Hæhæ det var sjovt at se Michael der, for det er hvad man normalt tænker, når
man tænker på marked i Afrika. Kaos og mange mennesker og larm.
Der er en del dansk historie i det område i Accra der hedder Osu.
Vi har blandt andet haft et slaveslot. Tjek lige navnet på kirken.
Aftenen tog vi til Circle, hvor jeg var i går og spiste –
Michael fik sit første møde med ghanesisk mad (mon det var lige til den lidt
for spicy side for ham?).
Det var egentligt meningen vi ville forlade Accra i morgen,
men vi bliver her lige en ekstra nat, bussen til næste destination kører nemlig
ikke om søndagen.
Vi skrives :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar