Så søndag var kedelig-dag og vi lavede ikke andet end at går
en tur i Abura og så skrev jeg ellers fastlagt studieaktivitet det meste af
dagen – så nok om den dag?!
I dag var det tilbage på female surgical ward og for en
gangs skyld havde vi travlt i dag. Normalt bruger jeg 2-3 timer (ud af 6) på at
lave ingenting, men i dag var det kun fra 8-9 jeg ikke havde noget at lave. Der
blev ellers knoklet på livet løs med sårpleje, mindre operationer på
afdelingen, suturer, patienter til operation, medicin, osv.
Jeg brugte en hver lejlighed til at sætte mig, men det blev
aldrig til mere end 5 minutters pause og så var det i gang igen.
Jeg ved ikke hvad der blev af mine medicinstuderende-venner,
de mødte ind i morges, men forsvandt mens jeg ordnede et sår.. hmmm?
Efter hospitalet tog vi lige hjem og skiftede tøj og så tog
vi til byen. Jeg har hentet mit pas (det er rart at have det hjemme igen) og
mit visum er nu forlænget indtil den 4/12-14, hvilket er en måned længere end
jeg har betalt for. Det gør nu ingen forskel, jeg tager stadig hjem den 31/10. Men
nu er der styr på det og det er virkelig rart!
Derefter tog vi, efter vi havde købt nogle småting, til
Sununu’s shop, som ligger ved Oasis. Der aftalte vi hvor og hvornår vi skulle
mødes senere.
Sununu er blevet vores lokale guide og ven her. Vi har mødt
ham nogle gange og han er virkelig venlig og nem at snakke med og står altid
til rådighed hvis vi har brug for hjælp.
I denne uge går Cape Coast amok, her er nemlig festival. Hvad
det helt præcist indebærer vides ikke helt endnu, men der er i hvert fald
aktiviteter hver dag i denne uge og lørdag er der kæmpe fest inde i byen.
Efter vi have været hjemme og spise, mødtes vi (Steffi og
jeg) med Sununu og en anden ghana-fyr (som jeg aldrig kom til at snakke med),
samt Theresa (som nu er alene her) på Oasis, hvorefter vi begav os mod
festivalen. I dag var starten på festivalen og det foregår ved Fosu lagunen,
ikke langt fra Oasis (okay, måske en gåtur på 20-30min).
Vi gik en tur på stranden og snakkede og havde det sjovt,
mens vi ventede på at festivalen ville gå i gang. Vi kom til at vente længe og
det endte nu med at vi tog hjem inden det startede. Vi tog fra festivalen kl
22.00, vi skal jo op og på arbejde i morgen kl 08.00. Men stemningen der var
virkelig god og der var virkelig mange mennesker.
Vi fik at vide at det er den største festival i Ghana, men
om det passer vides ikke. Alle hoteller er dog booket og trafikken er voldsom –
men en oplevelse er det i hvert fald.
Vi havde fået at vide at det kan være lidt farligt at være
obruni til sådan nogle begivenheder, jeg havde derfor kun nøgler til huset og
lidt penge med mig. Jeg følte mig dog på intet tidspunkt utryg. Jeg ved at hvis
der sker noget, så er Sununu og den anden fyr lige ved siden af os og de lader
os ikke ude af syne, før de har sat os i en taxa som kører os hjem og vi skal
skrive når vi er hjemme. Theresa var ret utryg ved hele situationen, jeg
forstår hende nu godt. Det var første gang hun mødte Sununu og den anden fyr –
uh han hedder Tanko!!!
Om det er dumdristigt at stole på nogle man kun kender lidt
og har mødt for 3-4dage siden ved jeg ikke. Men jeg føler virkelig at Sununu er
oprigtig og jeg ved at andre frivillige har hængt ud med ham også. Jeg tror på
det er bedre at gå rundt sammen med ghanesere til sådan nogle begivenheder, end
kun at gå rundt os obrunis - folk henvender sig i hvert fald ikke til os, som
vi er vant til.
I morgen er Steffis sidste dag her, så vi skal på (surprise)
Oasis om aftenen.
Nu er klokken mange (23.15 her) og jeg burde sove.
Vi skrives :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar