En lille tur til Ghana: Ghana dag 46 og 47

Fredag aften tog Ros og jeg på Oasis. Ros ville gerne mødes med nogle af de andre frivillige hun arbejder med og jeg tog bare med og mødtes med Sununu. Det var en ganske hyggelig aften og Sununu introducerede mig for en dansk pige, som var her for 3. gang – det var meget sjovt at snakke med hende lidt tid. Hun fortalte mig at her er mange danskere… øhm hvor? Hun er den 4. dansker jeg mødt hernede, hvis man ikke tæller mine lærere med. Ellers blev aftenen brugt på at snakke lidt og danse. Det blev ikke så sent, vi var hjemme omkring kl 01.00, hvilket faktisk er meget rart, så sover jeg omkring kl 2 og får da hele 5 timers søvn, før jeg skal op igen (i ved, vi står op og spiser morgenmad kl 07.00 hver dag – også weekender).

Som sædvanlig er der ingen vand når man gerne vil have et bad – man vender sig til det. Heldigvis havde vi to spande med vand, hvilket er nok til et ikke så grundigt bad for 2 personer (faktisk bruger vi kun omkring en spand til sammen, så vi har lidt vand til resten af dagen).

Lørdag blev brugt i Sununus shop, hvor vi lavede lidt forskellige halskæder og øreringe. Det er virkelig sløvt med kunder og det er vist ret svært at få det hele til at løbe rundt.

Muslingeskallerne samlede vi sidste weekend.

Den her halskæde er faktisk min.

Dagens eneste kunder kom selvfølgelig da jeg var i shoppen alene, men heldigvis ved Kobi, som har en shop lige ved siden af, hvad tingene koster – de købte nu ikke noget i første omgang. Men de kom tilbage lidt senere og vi fik solgt et spil for 15 cedi (lidt under 30kr). Det var dagens eneste kunder og hvis jeg gætter rigtigt, så er det nok det eneste han har fået solgt i den her uge.

Vi lukkede shoppen omkring kl. 17 og begav os til markedet og handlede ind til aftensmad.

At begive sig rundt på markedet og handle er virkelig en oplevelse! Forestil dig små stier mellem et hav af forskellige shops, hvor du kan købe alt mellem himmel og jord. Jeg forstår simpelthen ikke hvordan de kan finde rundt. Der var vildt mange mennesker og biler og det var helt vildt – jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal beskrive det. Det var da en oplevelse.

Vi tog hjem til Sununu og der var selvfølgelig ingen strøm – det er jeg efterhånden vant til, det er rimelig normalt at der ikke er strøm hvor han bor og i Abura, hvor jeg bor, lørdag aften – spørg mig ikke hvorfor.

Med hjælp fra stearinlys og lommelygter fik vi da lavet noget mad – ghanesisk selvfølgelig og det smager nu altså ret så godt!

Resten af aftenen blev brugt på at slappe af, høre musik og snakke. Jeg var hjemme omkring kl. 23.00.

Søndag startede stille og roligt, morgenmad, tilbage i seng og slappe af. Jeg skal mødes med Sununu kl 14 – jeg tror vi tager på the Pantry, som er en bar/diskotek/lokalt sted inde i byen – der er ganske hyggeligt.

Nu undrer i jer nok over at man tager på bar søndag eftermiddag, men det gør folk altså her, og ja, nogle drikker sig også i hegnet. Der sker ikke særlig meget i byen om søndagen før kl. 12-14, for de fleste er i kirke. Jeg kan faktisk høre musikken fra kirkerne fra mit værelse.

Jeg vil nok ikke komme til at opleve en ghanesisk gudstjeneste af forskellige grunde. 1: man skal have en bibel – jeg har ikke min med. 2: en gudstjeneste tager mindst 4 timer, ofte længere og det er vist lige længe nok for mig.

I morgen starter min 7. uge her i Ghana – det er vildt at jeg har været her så længe. I går slog det mig virkelig at jeg efterhånden har set alt hvad Cape Coast har at byde på, når jeg bevæger mig rundt, føles det ligesom at bevæge sig rundt derhjemme. Jeg møder dog oftere folk jeg kender her – eller folk der kender mig.

Savner jeg så Danmark og alt derhjemme?

Ja, det gør jeg. Nogle gange mere end andre. Når jeg er ude, har det sjovt og er sammen med alle dem jeg kender, så tænker jeg ikke så meget over det. Jeg kan efterhånden godt mærke at jeg har været her længe og jeg er efterhånden så fuld af indtryk og oplevelser, at det bliver rart at komme hjem og slappe lidt af, være sammen med alle jer derhjemme og sove længe! For ikke at glemme maden derhjemme. Jeg kan virkelig godt lide den ghanesiske mad, men noget rødt oksekød og bagekartofler står øverst på listen over mad jeg savner.

Sjovt nok, så savner jeg min cykel. Jeg er vant til at cykle meget derhjemme, men her er det simpelthen for farligt for mig at cykle. Det er super nemt at tage en taxa, men friheden i bare at cykle rundt til de forskellige ting, ville virkelig være rar. De skal nu nok blive sjovt at hoppe op på cyklen og cykle fra Amager til Bispebjerg Hospital hver dag når jeg kommer hjem… På det tidspunkt har jeg ikke cyklet i 3 måneder – jeg tror jeg er i dårlig cykel-form.

At strømmen og vandet ikke altid virker, generer mig ikke så meget mere – det er værst når vi ikke har strøm om aftenen, for så er der ikke meget man kan lave. Men man vender man sig virkelig til det.

Jeg føler mig konstant beskidt – det er jeg helt sikkert også, sammenlignet med danske standarder - men det er vist også bare en vanesag. Jeg tror vi lever lidt efter reglen, hvis det ikke er synligt møgbeskidt eller lugter, så er det fint.

Lige lidt billeder som lå på mit kamera, tror de er fra sidste weekend.