Så i dag havde jeg sidste dag på A&E (accidents and
emergency) og det er altid trist. Det er spøjst, men de første dage på en ny
afdeling er aldrig sjove, men efter de har lært mig lidt at kende, så arbejder
jeg på lige fod med de faste sygeplejersker (altså sådan nogenlunde). Jeg tror
måske jeg får lov til at assistere lægerne lidt mere, men det er nu kun fordi
jeg spørger. Men jeg har virkelig nydt
de sidste par dage på A&E. Alle lægerne (mange af dem i hvert fald) kender
mig nu og skriger altid efter mig, hvis de har brug for en hånd med et eller
andet – alt fra at fikse åbne brud til at jeg skal måle værdier eller jeg skal
fungere som anæstesisygeplejerske.
Jeg har set rigtig meget på A&E: åbne brud, knogler,
sener og blodkar og hvad man nu ellers har inden i sig (fordi folk får store
meget store sår), blod, døde patienter, betændelse, bylder, bevidstløse folk,
meget meget syge folk og alt hvad du overhovedet kan forestille dig, tror jeg
efterhånden jeg har set i virkeligheden.
Det er svært, jeg er normalt ikke kold i røven overfor
patienter i smerte, men det er jeg lidt nødt til her, for sådan er det bare og
jeg kan intet gøre. Det bliver nok lidt svært at vende sig til danske
standarder når jeg kommer hjem. Jeg skal nok lære mange ting fra bunden igen
når jeg kommer hjem, så jeg kan komme af med mine dårlige ghanesiske vaner…
hmm.. det bliver vist hårdt arbejde.
I dag kom der nogle tyskere ind på skadestuen, en tysk pige
der var syg og hendes tre venner. Jeg valgte rimelig hurtigt at blande mig,
hvilket tyskerne var glade for. Jeg prøvede på bedste vis at holde dem
opdateret med hvad der skete, skulle ske osv. – det er ghanesere ikke så gode
til.
Hvad hun helt præcis fejler ved jeg ikke, for resultaterne
fra prøverne var ikke kommet da jeg gik, men nok noget madforgiftning, mere
sandsynligt havde hun nok fået sig en omgang kolera. Jeg kan ikke huske om jeg
har skrevet det her, men vi har altså et koleraudbrud her, og det er vist ikke
helt lille. Jeg er desværre ikke vaccineret imod kolera, så jeg håber det
bedste og krydser fingre – ellers er det ikke værre end en omgang diarre og
opkast, en tur på hospitalet og få væske og så ellers bare komme på toppen igen
bagefter.
Ros og jeg har nu fået hvert vores værelse – jeg skiftede
værelse - så det er rart med bare lidt privatliv igen. Som det ser ud nu, så
bliver det Ros der skal dele værelse med den næste frivillige der kommer om to
ugers tid – jeg lod Ros vælge hvad hun havde lyst til, jeg forlader nemlig Cape
Coast før hende.
Hvad planen er for weekenden vides ikke endnu, jeg tager
dagene som de kommer – og der er altid nogle at hænge ud med, som det er lige
nu.
Ellers er alt som det plejer, er dog lige blevet angrebet af
nogle myg… tror det skyldes at vejret lige skiftede for en kort bemærkning og
var rimelig vådt – men kan pt tælle 5 myggestik på mine ben – jeg havde ellers
kun haft 8 på 6 uger – nu er det så 13 på 6 uger.. Nå det går jo nok alt
sammen.
Vi skrives :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar