torsdag den 4. september 2014

Ghana dag 29 og 30 – Nu er det altså blevet hverdag…


Ja, som overskriften siger, så er det mere eller mindre blevet hverdag her. Det betyder at jeg har ret svært ved at finde på hvad jeg skal skrive, medmindre jeg går i deltaljer med patienterne eller skriver det samme hver dag. Der vil nok derfor komme flere dage, hvor jeg ikke skriver – men det betyder ikke at jeg ikke stadig har det godt.

Jeg sagde farvel til Steffi i går morges og hun er nu sikkert hjemme i Tyskland. Det betyder at jeg er her alene, men jeg føler mig på ingen måde alene her.
Jeg er sammen med personalet på afdelingen fra 8-14 hver dag og derefter kan jeg nu gøre hvad det passer mig. Jeg kan havde en slappe-af-dag hjemme, det havde jeg i går, eller jeg kan tage ind til byen og mødes med Sununu og de andre (det gjorde jeg i dag). Folk er ikke længere væk end en telefonopringning eller en kort taxa-tur.

Jeg har sidste dag på female surgical ward i morgen og jeg glæder mig til at komme til en ny afdeling mandag. Jeg kan godt lide afdelingen, men jeg laver det samme hver dag og det bliver nu altså lidt kedeligt i længden. Sådan er sygeplejen nu altså bare her.

I dag fandt jeg ved lidt af et tilfælde ud af, at en af sygeplejerskerne (Priscilla) på afdelingen bor lige neden under mig. Det havde hele afdelingen det ret sjovt med, for vi vidste det ikke og har ikke set hinanden herhjemme.

Hvad der helt præcis skal ske fredag og lørdag ved jeg ikke helt endnu. Hele lørdagen skal bruges på festivalen regner jeg med – byen skulle være en stor fest lørdag, så det glæder jeg mig til at opleve.
 Jeg så lidt af festivalen i dag fra Sununus shop. Hans shop ligger ved siden af der hvor top chefen for byen bor (og Oasis). Festivalen går vist mest af alt ud på at fejre og tilbede guderne og cheferne for byen. Der var trommer efterfulgt af en masse mennesker der kom med mad til chefen. Sununu forklarede mig at maden er til alle dem der er med i festivalen og de næste par dage bliver brugt på at lave mad (og vist også mange andre ting).

Nu vil jeg se en film (og sikkert falde i søvn til den).

Vi skrives når der er noget nyt at berette :-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar