Ghana dag 55 og 56 – ICU, bibellektion og ny frivillig i huset

I går startede jeg på en ny afdeling – ICU, som er forkortelsen for Intensive Care Unit, med danske ord altså intensiv afdelingen.

Jeg havde forventet virkelig at komme på prøve her og nu skulle alle mine bedste sygeplejeevner i brug… men jeg er da blevet slemt skuffet.

Afdelingen ligner en dansk intensivafdeling, der er ikke en finger at sætte på noget som helst. De har alt det udstyr de skal bruge og alt har sin egen plads – ikke noget rod og nogle der ikke ved hvor tingene er – med andre ord er afdelingen altså næsten perfekt!

De er minimum 2 sygeplejerske på arbejde og kan max have 5 patienter.

Og hvad er der så galt med afdelingen tænker i nok. Jo, vi er 3-4 ghanesiske sygeplejersker, mig og en oversygeplejerske på arbejde på en dagvagt, og så er der hele 1 patient!!! Patienten er selvfølgelig stabil og kræver ikke den vilde pleje… Det er sgu (undskyld sproget) røv kedeligt.

Så vi sidder og glor tv, snakker og kigger ud i luften det meste af tiden, for der er intet at lave.

I dag tog snakken sig lige en drejning og før jeg vidste af det var vi i gang med at snakke om religion. Jeg kunne godt mærke at den her sygeplejerske ikke ville kunne forstå hvis jeg fortalte hvordan vi praktiserer kristendom i DK, så jeg undlod at fortælle hele sandheden.

Hun spurgte indtil hvad jeg beder om, når jeg beder, hvilket hun nu tror jeg gør dagligt (altså jeg har ikke sagt noget om det) og jeg kom da rimelig let ud af spørgsmålet, ved at sige at i DK snakker vi ikke rigtig om vores religion og om hvad vi gør, det er en privat ting – det havde sygeplejersken da heldigvis respekt for. Jeg blev også udspurgt hvilket kirker jeg har været i her i Ghana, hvilket jeg overhoved ikke har været, så der sagde jeg bare at jeg ikke kunne huske navnene på dem, hvilket ikke blev modtaget helt godt, for det ville mine forældre da helt sikkert gerne vide, når jeg kom hjem – jeg tvivler nu stærkt.

Kristendomssamtalen kom til at varer ret så længe og det endte da også med at vi sad og læste lidt af biblen (hvis du ikke har en bibel-app på mobilen – det har jeg så nu - så har de da lige et eksemplar eller 3 på afdelingen) og diskuterede meningen med hvad vi lige havde læst. Det var egentligt meget sjovt, men jeg håber nu ikke det gentager sig hver dag – det er lidt for kristent til mig.

Hovedindgangen til hospitalet. Navnet: Cape Coast Central Regional Hosipital. 

Patient journal, navnet på hospitalet: Cape Coast Teaching Hospital.

Navneforvirring? Uh yes. Billederne er taget fordi jeg har haft diskusionen med Sununu.

Han sagde det hed central regional og jeg har sagt teaching - resultatet? 

Hospitalet bruger begge navne...

Ellers bruger vi det lokale navn, som jeg ikke kan stave til. 

I går ankom Marion, en sød pige fra Østrig. Hun skal bo her sammen med Ros og mig. Hun ankom sammen med to andre, som også skal bo her i Cape Coast, vi er nu oppe på 7 frivillige fra Projects Abroad i Cape Coast – hvilket er lidt vildt, når man tænker på at jeg var den eneste for 3 uger siden og de sidste 5 er kommet indenfor den sidste uge.

Her til eftermiddag hiver jeg Marion med ind til byen og viser hende rundt. Hun har været derinde på rundvisning i går, men det altså begrænset hvad man husker den første dag i byen.

I morgen skal vi have en kæmpe social evening på kontoret. Der er vist 17 (?) amerikanere som er på en rundrejse i forskellige lande og de er i Cape Coast nu, så vi skal have social evening med dem – og hvis jeg ikke husker forkert så står den på afrikansk dans.

Ellers intet nyt – jeg synes nu også at hele bibel historien var mere end rigeligt.

Vi skrive :-)