Dag 3 - Out-reach 1

Dominik og hans brødre.

Jeg havde forventet (fordi det har stået i alle informationspapirerne) at jeg skulle starte på hospitalet i dag, men de tager kun imod nye frivillige mandag og onsdag, så jeg starter først på mandag. Men i dag skulle Stefanie og Doreen, som jeg bor med på out-reach og jeg fik at vide at jeg bare skulle tage med – så det gjorde jeg. Doreen lånte mig en af hende kittel-overdele, da mine kitler er hvide og Ghana meget rødt/brund/mudret = dårlig kombination med hvidt tøj. Vi mødtes med en britisk sygeplejeske, som også er frivillig og vi tog til en lille landsby kaldet Ankaful Leprosy Camp (eller det er hvad der stod på vores liste). Vi tog en tro-tro til landsbyen og øhm… ja (jeg har nævnt trafikken igår) En tro-tro er en minibus uden aircondition, sikkerhedsseler og ja.. Derhjemme tror jeg man kan finde lignede biler på skrotpladsen (der mangler alt inde i bilen. Det var nu en ret sjov og meget bumlende tur.

De andre frivillige havde alle været der før, men at finde rundt her er ikke nemt. De havde allieret sig med en dreng på 15år Dominik, som fulgte os rundt, tilgengæld fik han en fodbold – stor hit. Vi havde også lidt sodavand og kage-agtig-ting til ham og hans familie (mor og far og 8 børn).

Børnene elskede at vi tog billeder af dem og de var så åbne og nemme at snakke med.

Out-reach er hvor vi tager ud til forskellige landsbyer (eller den samme, det vides ikke helt) og renser sår og hjælper med sundhedsproblemer. I dag var det primært sår vi rensede og massage af gamle skader. Jeg undersøgte dog også en lille pige, som havde ondt og var meget hævet i hovedet – vi kunne dog ikke gøre noget.

Ældre dame med sår på foden - en af mange vi rensede sår på.

Mig igang med endnu et sår. 

Vi brugte nogle timer i landsbyen, det meste af tiden snakkede og hyggede vi os dog med børnene og prøvede at snakke med de voksne.

De voksne snakker ikke særlig godt engelsk, det er meget blandet med det lokale sprog fanti (jeg tror det er det de snakker her). Men med smil og fagter går det hele – ellers hvis der er børn i nærheden, kan de hjælpe lidt.

Nogle af børnene fra landsbyen.

Ellers har dagen i dag bestået af noget planlægning af weekenden – vi tager på tur (forhåbentligt) og en aftentur i Abura – det var fedt !

Hvad der skal ske med mig i morgen, ved jeg ikke. Jeg har ringet og ringet til en projects abroad medarbejder og sendt ham 3 sms’er, men han har ikke svaret, som han lovede.. Så måske jeg får det at vide i morgentidlig?

Huset jeg bor i.

Min seng, som faktisk er okay at sove i.

Der er nu meget mere at fortælle om Ghana og kulturen (så som stort set alt du kan købe i boderne(butikkerne) er europæisk, det regner stadig og maden er en hel historie for sig selv).

Vi skrives :)