Okay, jeg klarede at få madforgiftning og komme af med det igen på
under 24 timer – så det var skønt og jeg har det helt fint nu.
I går aftes var vi til project abroad frivillig arrangement.
Dvs. alle frivillige fra project abroad her i Cape Coast mødes på kontoret og
snakker og hygger. I går fik vi et madlavningskursus, vi lavede jollof rice (en
risret der smagte ret så godt). Derudover fik jeg endelig mit volunteer ID og
en t-shirt.
Vi fik også en længere snak omkring ebola. For lige at give
en lille opdatering omkring det, er der intet at være bekymret for. Der er ikke
ebola i Ghana (endnu). Især os på hospitalet er opmærksomme på det. Alle med
ebola-lignende symptomer bliver testet. Vi ved at vi skal holde os fra
bush-meat (vildt kød, som sælges på markederne) og heller ikke spise den
dejlige ghanesiske delikatesse flagermus. Hvis ebola kommer til Ghana og det
bliver et problem for os, hjælper projects abroad og vores rejseforsikring os
med at komme ud af landet, enten til en anden project-abroad destination (for at
fortsætte vores tur) eller hjem.
Mand (patient), mig og Doreen igang med sårpleje.
I dag har vi været på outreach (jep, jeg har været på mere
outreach end hospital indtil nu, men tror nu kun jeg fortsætter med outreach et
par uger til, og så bruger jeg al min tid på hospitalet).
Den lille landsby vi besøger er blevet doneret af nogle
hollændere (mener jeg at have hørt) og i landsbyen bor primært spedalske folk
(det er dem vi hjælper). Før de fik denne landsby, levede de i små lerhytter.
Det er ret hyggeligt at komme i landsbyen efterhånden, fordi
alle ved hvem vi (Doreen, Steffi og jeg) er. I sidste uge lavede vi en aftale
med byens kunstner omkring nogle billeder, figurer og postkort, som vi købte i
dag. Jeg havde fået lagt 3 postkort til siden, dem ville James (kunstneren)
have 9 cedi for, men sagde jeg kunne få 4 for 10 (jeg valgte at tage et til).
Da vi havde købt vores ting fik vi hver lov til at vælge et postkort til –
gratis. Vi takkede mange mange gange og han var bare glad fordi vi havde købt
så meget (to billeder, en figur og 4 postkort).
James og hans hjem og hans billeder.
Mine 5 postkort
Lidt om pengene her:
Vi bruger cedi (ligesom kroner) og pesewas (ligesom øre).
100 cedi er nogenlunde det samme som 160kr (det er i hvert fald det jeg regner
med).
En taxatur fra hovedgade ved siden af hvor jeg bor til hovedgaden
i Cape Coast koster max. 5-6 cedi (for det meste kun 3-4) altså mellem 4-20kr –
til sammenligning kan vi køre en tur af tilsvarende længde til landsbyen med de
spedalske med trotro for 70pesewas eller 1 cedi (trotro er den billige løsning).
10 cedi her er mange penge (du kan få aftensmad for omkring
7-8cedi, hvis du spiser lokalt – turiststeder er omkring 22cedi for aftensmad ).
Alt er meget billigt set med danske/europæiske øjne og det
ved ghaneserne godt at vi synes. Derfor er det tit at vi betaler mere end
ghaneserne for taxi/trotro/ting – vi kalder det obruni-skat (obruni= os hvide
mennesker).
Eftermiddagen blev brugt på at sige farvel til Vicky (så nu
er vi 3 i huset) og vaske lidt tøj og
jeg fik lavet med studieplan (det er nemt at glemme at jeg rent faktisk er i
skole her… men det fik mig lige på rette spor igen).
Studieplan er (til dem der ikke ved noget om
sygeplejeuddannelsen) en slags ugeplan over hvad vi skal lærer og hvordan vi
vil gøre det. Jeg har lavet et foreløbigt udkast nu og når mine 10 uger er
gået, har jeg udfyldt planen med litteratur og alle detaljer fra hvad jeg har
lært og hvordan og hvorledes, og så skal den afleveres igen.
Udover studieplanen skal jeg aflevere 2 opgaver (en fastlagt
studieaktivitet, som skal godkendes før jeg kan gå til eksamen, og en
eksamensopgave) og et rejsebrev eller film (så andre kan se hvordan det er i
Ghana).
Jeg har efterhånden lært et par ting på fanti (lokal sprog)
og prøver at lære mere, det er ret sjovt og folk får lidt mere respekt for en
når man kan sige lidt. Så nu kan jeg sige; tak, hvidt menneske, mørkt menneske,
hvad hedder du? og velkommen.
Vi skrives :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar