Ghana dag 23 – arbejd arbejd

Så i dag startede vi ud med at suge farvel til Doreen. Det var nu alligevel en anelse for trist at sige farvel, så vi valgte nu at sige på gensyn, i håb om at vi vil ses igen i DK eller Tyskland.

Så gik turen ellers til hospitalet. Endnu en dag med patienter, etiske dilemmaer (mest for mig) og sygdom, som man sjældent ser det derhjemme. Jeg tror jeg har samlet nok data nu til at kunne lave både min fastlagt studieaktivitet og eksamen – det bliver mest refleksioner koblet på teori, for sygeplejen her er så meget anderledes end hjemme. Her snakker man stort set ikke med patienterne, de får den info de behøver og passer ellers sig selv resten af tiden.

Nogle situationer er ret svære for mig, fordi de gør ting her, som jeg aldrig ville gøre hjemme - fordi det er farligt for sygeplejersken så vel som patienten, eller hygiejnisk ukorrekt.

Patienterne skal selv betale (og købe) medicinen (det meste af tiden, folk fortæller mig hele tiden noget forskelligt, så det er lidt svært at finde ud af), hvilket betyder at nogle ikke har råd til medicinen og andre ikke har nogle til at købe medicinen for sig – og hvis man ikke har medicin, så kan man ikke få den.

Jeg gør for det meste det samme som sygeplejerskerne, selvom jeg ved at det aldrig ville gå derhjemme – men det er bedre at lære fra sygeplejerskerne og stille nysgerrige spørgsmål end at blive sur og virke bedrevidende – når de kigger væk, følger jeg så vidt muligt de danske standarder.

Hygiejnen her er til gengæld overraskende god når det kommer til sårpleje – se bort fra at omgivelserne er møg beskidte. Der bliver brugt almindelige handsker til at fjerne den gamle bandage og sterile handsker til at rense og påføre nye forbindinger – faktisk bruger de mere sterile handsker her, end jeg har oplevet i DK. Alle sår får så til gengæld stort set samme behandling:  vaske med vand (sterilt, eller så sterilt som det nu engang kan være, når samme vanddunk bliver brugt til alle patienterne), påføre gaze med jod og så en forbinding udover. Man vender sig til det og det er faktisk meget lettere at huske, end de 117 forskellige typer plaster og sårplejemidler vi har derhjemme.

I morgen vil jeg snakke med en læge (hvis der er en der har tid) og spørge lidt ind til brugen af jod i sår – jeg har læst lidt forskning i dag og det kan gå hen og blive en sjov samtale i morgen, vi får at se.

Her til eftermiddag og aften har vi lavet ingenting. Vi snakkede lidt med Agnes datter Isabella, som er højgravid. Vi forventer at hun føder indenfor de næste 2 uger. Steffi ville gerne være med til fødslen (hun er vel ikke jordemoder for ingenting), men det kræver at Isabella føder inden onsdag. Det skal nu nok blive hyggeligt med en lille baby her indimellem. Isabella og hendes mand bor vist her i Cape Coast, men ved ikke så meget mere – de var bare på besøg i dag.

I morgen venter endnu en dag på hospitalet og så er det weekend-tid.

Vi skrives :)