Endnu en dag på hospitalet og i dag skete noget jeg ikke var
forberedt på.
Jeg kommer til at gå lidt i detaljer med sårplejen i dag, så
sarte sjæle skal nok skippe dagens indlæg.
Jeg har det ret godt med de (14) medicinstuderende der er på
afdelingen og sygeplejerskerne sætter mig til flere og flere ting, hvilket er
ret fedt. Jeg jokede lidt med medicinstuderende og især Stanislev drillede jeg,
da han endnu ikke har renset et sår – hvilket stor set alle de andre har. Så vi
lavede en deal, han skulle rense et sår og jeg skulle assistere ham og omvendt.
Af en eller anden grund ville den afdelings-assistent (som
stod for sårplejen i dag) ikke lade medicinstuderende gøre det, men spurgte mig
om jeg kunne ordne et sår. Jeg sagde ja, men at hun skulle guide mig undervejs.
Jeg er vant til at assistere ved de grotesk store sår de har, men har aldrig
selv skiftet et. Jeg vidste på daværende tidspunkt ikke hvem jeg skulle lave
sårpleje på. Afdelings-assistenten pegede på den patient jeg skulle ordne og
jeg var ret skeptisk. Jeg var lige ved at sige nej tak, men jeg valgte at kaste
mig ud i det.
Jeg fik den patient, med det kæmpe sår på armen, jeg beskrev
forleden dag. Ganske rigtigt har hun mistet yderligere to fingre nu og der er blevet
fjernet mere væv, så hun har sådan set kun hud på fingerspidserne på de
resterende to fingre og overarmen. Resten af armen er et stort åbent nekrotisk
(dødt væv) og betændt sår, med blottede nerver, sener, muskler og knogle.
Jeg startede med at fjerne den gamle forbinding. Det i sig
selv ville være nemt nok, men når såret væsker og det tørre, så sidder det
altså fast. Det findes der råd for, så vi hældte saltvand (sådan noget du vil
give iv også) ud over forbindingen, så blev den noget lettere at fjerne. Jeg
skiftede til sterile handsker og mundbind.
Herefter troede jeg at vi skulle gøre som vi plejede, men de
har ændret sårplejen til denne patient. Så afdelings-assistenten tog hydrogen peroxide
(google siger mig det er brintoverilte) og plaskede det udover patientens arm.
Jeg har set meget sjov ud i ansigtet og min indre sygeplejerske skreg NEJ NEJ
NEJ. Forestil dig synet af en cola du putter en mentos i – det bruser over.
Sådan så kvindes arm ud. Kvinden skreg og græd og det var ganske enkelt
forfærdeligt at være vidne til dette. Jeg var så chokeret at jeg bare stod og
glodede, mens jeg ikke kunne lade være med at udbryde ’Oh my god! Why are you
doing this?’ Svaret: det gør det lettere at fjerne alle urenheder og dødt væv
(fair nok, det er korrekt, jeg har læst op på det, men det er ikke en metode
der benyttes i dag, da det kan slå det raske væv ihjel).
Efter choket kunne jeg fortsætte mit arbejde. Såret blev
renset med saltvand, efterfulgt af en forbinding (gaze) med jod og til sidst legede
jeg blæksprutte, da jeg skulle forbinde armen med elastikbind – jeg måtte låne
nogle ekstra hænder. Jeg fik meget ros for mit arbejde og de medicinstuderende
så lidt misundelige ud.
Lugten af et så stor og alt andet end sundt sår kan ikke
beskrives. Jeg var glad for at jeg havde mundbind på, for så kunne de ikke se
de grimasser jeg skar.
Jeg nævnte at kvinden havde ondt? Sådan et sår gør pænt nas
(jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det føles). Smertebehandlingen her er
primært 1g paracetamol (svarende til 2 panodiler) og ja, pillerne fik hun 3 timer
efter sårplejen – så behøver jeg vist ikke at sige mere.
Ellers er der ikke så meget mere at berette fra i dag. Vi
tager på Oasis her senere og hygger og ser om vi møder nogle vi kender.
Hvad weekenden bringer vides ikke helt 100% endnu, men jeg
skal nok skrive min fastlagt studieaktivitet.
Det er nu helt sikkert at jeg får en ny frivillig her i
huset den 10-11/9 og endnu en den 28-29/9. Det er dejligt at jeg ikke skal være
alene i en måned, men nu er det kun en uges tid.
Vi skrives :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar