Ghana dag 22 – Første dag på female surgical ward

Så er det tilbage til hverdagen efter vores tur til Mole.

I dag startede jeg på en ny afdeling – female surgical ward, oversat til dansk giver kirurgisk afdeling for kvinder. Her har man ikke speciale-afdelinger (som mave-tarm-kirurgisk, hjertemedicinsk osv.) men i stedet er det inddelt i mænd og kvinder samt kirurgisk og medicinsk.

På female surgical ward er alle de kvinder der behøver operationer. Min første dag bød på lidt af hvert.

Jeg joinede de ghanesiske medicinstuderende på deres rundtur rundt og skifte forbindinger og rense sår, det brugte vi nok en 3 timer på.

(Nu skal meget sarte sjæle springe det næste afsnit over.)

De fleste ved at jeg ikke er sart når det kommer til sår, men i dag var det altså næsten for meget af det gode. Jeg skal spare jer for billederne. Vi snakker et sår efter en ben-amputation, som ikke er lukket og ikke vil hele pga. diabetes og infektioner. En anden kvinde med diabetes havde et nekrotisk (dødt væv) sår som dækkede det meste af hendes underarm og hele den ene hånd – det var der nu gået koldbrand i og hun havde mistet en finger og min umiddelbare vurdering og erfaring siger mig at hun kommer til at miste to fingre yderligere – højst sandsynligt hele armen, hvis koldbranden spreder sig. Jeg har set et bryst, som var 4-5 gange så stort som det raske, pga. en byld (eller hvad man skal kalde det når det er så stort) – betændelsen løb i hvert fald ud af brystet.

Det er helt ekstremt hvad de har af tilfælde her.

Nå men jeg faldt i snak med en medicinstuderende, Stanisl-et-eller-andet, og vi fik os en god snak om forskellen mellem Danmark og Ghana – godt som skidt. Jeg tror de andre drillede ham ret meget fordi han snakkede med en sygepleje-pige-obruni, men jeg aner nu ikke hvad der blev sagt, de talte twi/fanti – men sjovt var det nu alligevel og han var ligeglad.

Jeg snakker også ret godt med sygeplejerskerne på afdelingen – vi fik os en god diskussion omkring religion og kristendom – jeg passer nu lidt på hvad jeg siger, for de er meget kristne her (ingen børn før ægteskab, kirke minimum en gang om ugen, salmer og gospel-sange hele tiden).

 Nu noget andet end hospital.

Her til eftermiddag/aften har vi været i byen (igen igen). Vi har spist på en lille restaurant hvor man kan få cheese-pasta (jeg kan ikke rigtig forklare hvad det er, men det er vildt godt). Det var Doreens ønske at spise der i dag og gå på Oasis bagefter, så det gjorde vi. Det var super hyggeligt og Wilma sluttede sig til os også.

I får lige et par stemningsbilleder fra Abura.

Vi skrives :)