Ghana dag 16-20 – Tur til Tamale, Mole nationalpark, Kintampo vandfald og Monkey Sanctuary

Okay okay.. Jeg lovede at blogge når jeg kom hjem fra vores 5-dages tur til det nordlige Ghana, MEN mit net til computeren løb tør midt imens jeg skypede med Michael (irriterende? Uh yes!). Nå, det er nu fikset (eller ikke imens jeg skriver dette, for nettet røg for 15min siden, men når i nu læser det).

Nå dette bliver et maraton indlæg, men jeg inddeler det i de forskellige dage fra vores tur. Men lige lidt generelt info først.

Hvis man vil se natur og dyr (safari) i Ghana, siger alle at man skal tage til den nordlige del af Ghana. Cape Coast ligger i den sydlige del af Ghana, så vi (Doreen, Steffi og jeg) har altså rejst hele vejen igennem landet. Jeg har været i Ghana i 3 uger (i morgen, altså tirsdag den 26/8) og det er egentligt ret hurtigt at tage sådan en lang rejse, men nu bød muligheden sig og jeg valgte at tage turen. Doreen rejser hjem torsdag og Steffi rejser den 3/9 (jeg skrev vist nok at de ville rejse hjem sammen, men det kunne ikke lade sig gøre). Jeg har det ret godt med de to tøser, så det var fedt at tage på eventyr med dem og vi var nødt til at gøre det nu, inden Doreen rejser.

Og nu til hele turen med så mange detaljer jeg nu engang kan huske og gider at skrive.

Ghana dag 16 (dag 1)

Vi stod op kl 03.00 og havde lavet en aftale med en taxa-chauffør som hentede os ved lågen og kørte os til bussen mod Kumasi. Kl 04.20 var bussen fyldt og kørte mod Kumasi. 3 timer senere stod vi midt i det vildeste kaos i Kumasi. Kumasi er Ghanas næststørste by og har Vestafrikas største marked. En taxa-chauffør kastede sig over os og det endte med at vi kørte med ham til næste bus. I næste bus ventede vi i 2 timer før den var fyldt og kørte. Busserne og trotro’s kører først når de er fyldte. Vi skulle med bussen fra Kumasi til Tamale og vi forventede at være fremme kl 17.30 (bussen kørte kl 10.30). Forestil dig en almindelig turistbus, i lidt dårligere stand, proppet med mennesker. Ikke nok med at alle sæderne var fyldte og alle havde tasker og poser alle vegne, så sad der folk i midtergangen på plastiktaburetter. Under hele turen kørte et lille tv for fuld skrue med lyder skruet helt op – hip hip hurra det var ikke så sjovt.

Et dårlig mobil-billede af en meget proppet bus.

Nå men alt var skønt, og vi nød at se hvad Ghana har at byde på, men så gik et af hjulene på bussen i stykker. Alle mand ud af bussen midt på vejen in the middle of nowhere. Vi vidste godt at det var ganske normalt at det sker, vejene er ikke altid lige gode (men har da asfalt). Nå men folk gik i gang med at reparere bussen mens resten af os ellers bare stod der og ventede og ventede. Omkring 2 timer efter var bussen klar til at kører. Jeg begyndte at blive en smule rastløs, for kunne godt se på uret at vi nu ville ankomme i mørke. Ind i bussen igen og videre med os. Vi kørte en lille times tid og så gik bussen i stykker igen. Nu holdte vi igen in the middle of nowhere, denne gang i mørke og uden lys på bussen. 20min efter havde bussen igen lys og vi kørte videre mod Tamale. Kl 20.30 ankom vi til Tamale, hvor 117 taxi-chauffører kastede sig over os og ville køre os hvor vi ville hen. Vi fangede en taxa og sagde at vi skulle til Asempa Lodge, hvor vi havde booket et værelse. Det gik de med til og vi aftalte at betale 15cedi i alt. Vi blev så kørt til det forkerte sted, hvilket vi hurtigt opdagede, for vi havde set Asempa Lodge fra bussen. Vi forklarede ham at det var forkert og så gik det ellers lidt heftigt for sig og jeg blev noget så sur. Det hele endte med at han ville have en halv formue (okay okay, ikke i dansk forstand, men i ghanesisk) og at han ikke anede hvor vi ville hen. Han spurgte vej og vi fik pruttet ham ned i pris, da vi lovede at vi ville bruge ham igen dagen efter. Vi endte med at betale 30 cedi i alt hvilket var dobbelt af hvad vi burde betale for den tur. Han ville gerne have vores nummer, så han kunne ringe til os, men vi forklarede ham, at det ikke gav mening at han ringede til os, men at vi nok skulle ringe til ham og han gav mig hans nummer (hvilket jeg ikke gemte, for vi gad da ikke at bruge ham igen). Nå efter den forfærdelige taxa-tur blev vi indlogeret hos Asempa Lodge hvilket var skønt – kl var på det tidspunkt 21.00.

Vores bus der er ved at blive fixet.

In the middle of nowhere...

Jeg fortæller ikke om maden på denne tur, for det var til tider ret sparsomt hvad vi spiste. Men det er nemt at købe brød undervejs og der er da blevet fortæret et par brød eller 4.

Et af de brød vi spiste undervejs var dette 'regnbue'-brød,

det smagte af normalt brød.

Ghana dag 17 (dag 2)

Vi blev hente af en taxa kl 05.00 og kørt tilbage til busstationen, hvor vi havde fået at vide at bussen mod Mole Nationalpark ville køre kl 05.30. Vi ankom og fik købt vores billetter og så ventede vi ellers længe.  Vi mødte to andre tyske piger Susan og Theresa (Theresa arbejder også på hospitalet og har været på børneafdelingen sammen med mig i sidste uge). Jeg vidste godt at de også skulle til Mole, så det var nu ret hyggeligt at møde dem i Tamale. Vi endte med at vente til kl 8.30 hvor bussen endelig kørte.

Kl. 11.30 hoppede vi  af bussen i en lille by kaldet Larabanga, 6 km vær fra Mole. I Larabanga blev vi mødt af en venlig gut, som spurgte om vi ville se deres Moske (den ældste i Ghana), det takkede vi ja til og imens fiksede de os også lige en taxa til Mole. 

Moske og baobab-træ

Den lille moske

Doreen, undertegnede og Steffi.

Efter rundturen i Larabanga, blev vi kørt til Mole. På vej ind i parken så vi de første aber. Vi fik meldt vores ankomst og fik at vide at vores værelse ville være klart en time efter. Vi placerede os i restauranten med udsigt over nationalparken – SKØNT!

Efter lidt tid kom der en mand hen til os og sagde: ”Hej, jeg ved godt i er trætte og lige er ankommet, men hvis i kigger derhen, så kan i se en elefant.” Han behøvede slet ikke at sige mere og vi smed alle vores ting og løb hen for at kigge. Jubel og glædesdans vi gik lidt amok over det, men det var virkelig fedt!

Vi fik vores værelse (igen, et super værelse) og slappede lidt af og kl 15.30 tog vi på Safari. Jeg ved ikke om man kan kalde det safari, men for Ghana er det det safari du kan opleve. Vi (Doreen, Steffi, Susan, Theresa og jeg) hoppede ombord i en safari-bil-et-eller-andet og med en FANTASTISK guide kørte vi igennem parken. Det er ikke afrikansk safari som man umiddelbart tænker, men der er altså ikke en gul tør savanne i Ghana. Det har lige været regntid så alt er grønt og kombineret med regnskov giver en fantastisk smuk natur. Vi så vortesvin, fugle, antiloper, waterboks (ved ikke om det er stavet rigtigt og aner altså ikke hvad det hedder på dansk), aber (små og bavianer) og sidst men ikke mindst elefanter! Vi hoppede på et tidspunkt af bilen og gik et stykke tid, for at se elefanter. Vi endte ved to elefanter som vi langsomt kunne nærme os. Vi endte med at stå 10-15 meter væk fra dem (de var ligeglade) – det var det fedeste ved hele turen! Ord kan ikke beskrive det.

Safari-bil

Safari-tøs

Antiloper

Behøver vist ikke at skrive hvad der ses på billedet

Fra venstre: Den super-seje-og-fantastiske guide, mig, Doreen, 

turist, Steffi, guide2, turist2, Susan og Theresa.

PUMBA - er hvad der blev skreget hver gang vi så et vortesvin,

hvad det hedder på engelsk vides stadig ikke.

Udsigten fra hotellet.

Vores værelse.

Waterbok (? øhm ja.. ord og race ukendt for mig)

Resten af dagen blev brugt på at snakke om hvor fedt det hele var og ellers at spise og sove. Og hey.. Så havde vi da en lille regnbyge over os (læs: i Danmark ville det have været skybrud x 1000).

Ghana dag 18 (dag 3)

Vi stod op kl 06.30 (og jeg overvejede hvorfor det ikke er muligt at sove længe her!!!) og skulle kl 07.00 på gåtur i parken (med samme guide fra dagen før og nogle andre mennesker). Der var kun det lille problem, vores lille regnbyge, som havde været der hele natten, havde forvandlet den eller forholdsvist tørre jord til en stor sump. I gummisko og short i regnvejr begav vi os af sted. Det gik fint, lige indtil vi skulle vade igennem sumpen. Der gik ikke længe før sko og sokker var gennemblødte og man var ligeglad med hvor man gik, for man var beskidt alligevel. Vi så samme dyr som dagen før, dog var vi ikke ligeså heldige med elefanterne, der var kun en enkelt og den gad altså ikke at være fotomodel den dag.  Med våde sokker og halvt ødelagte sko (overvejer om jeg kan vaske dem her, så de kan ligne sko igen) gik vi tilbage til hotellet og spiste morgenmad og vaskede os.

Beskidt? nja.. 

Kl. 12.30 havde vi (de 4 tyskere og jeg) lavede en aftale om at besøge en lille landsby (hvis navn jeg simpelthen ikke kan huske). Doreen og Steffi ville gerne sejle med kano og jeg joinede Susan og Theresa, som gerne ville se landsbyen og hvordan de laver sheabutter. Sheabutter har jeg aldrig hørt om før og jeg mødte lave lidt research før jeg tog af sted. Til dem der ikke ved hvad det er, så er det en slags body-butter lavet af sheanødder. Det siges at have en helbredende effekt for hudsygdomme, led-smerter, glansløst hår og 117 andre sjove ting og man kan også bruge det til madlavning. Det var ret spændende at se landsbyen. Vi mødte chefen for landsbyen og sag og snakkede lidt med ham. Derudover gik jeg lidt amok med spørgsmål da vi snakkede med byen medicinmand (jep, det fandt jeg meget interessant).

Den lille landsby.

På husene er der en gammeldags kalender (ingen ved helt hvordan den aflæses).

Landsbyens chef (ja, det kaldte de det altså selv), fra højre, Susan, Theresa, og jeg

Naturmedicin - de ville nu ikke fortælle mig hvad det var lavet af, andet end rødder.

Hjælpe mod brok, maveproblemer og rygsmerter.

Medicin-manden med alt hans grej.

Da vi kom tilbage til hotellet havde vi et lille bavian-problem. Doreen som ryger sad udenfor og Steffi og jeg lukkede døren til værelset (uden at låse) og gik hen for at sidde og nyde udsigten ved Doreen. En bavian (som jeg 2 minutter inden havde taget billeder af) valgte så at åbne døren til vores værelse og gennemrode vores ting – PANIK! Vi prøvede at skræmme den væk, men den valgte så at blive aggressiv og jagte os. Vi kaldte på hjælp og imens kom der flere bavianer til. Hjælpen kom og fik dem væk… i hvert fald fra vores værelse (at de så fortsatte på nogle andre værelser er en anden historie). Bavianer havde været i min taske, men det jeg var mest bange for var mit kamera og mine penge, som de heldigvis ikke havde rørt. De havde til gengæld spredt min solcreme, myggespray, piller og nogle andre ting udover græsplænen foran værelset (alt fandt jeg dog igen). Det eneste vi ikke har set siden er Steffi’s vafler og 1,5l cola – nå ja.. så kan det være der findes sukkehøje bavianer i Mole nu. Vi lærte altid at låse vores dør efter den episode. Resten af eftermiddagen blev brugt på at holde øje med bavianerne og slappe af.

Bavianer igang med at undersøge bilerne.

Ghana dag 19 (dag 4)

Endnu engang skulle vi tidligt op… Bussen kørte fra Mole til Tamale kl 03.00. Med et langt stop i Larabanga (i ved, bussen kan jo kun køre når den er fuld) kom vi til Tamale kl 08.00, hvor vi sagde farvel til Susan og Theresa (det skulle flyve til Acrra). Vi tog efter en halv times ventetid bussen mod Kumasi, men hoppede af halvvejs, for at se Kintampo waterfalls. Der er 3 vandfald i forskellige størrelser ved Kintampo, det var en flot og hyggelig tur med masser af sommerfugle ved vandfaldene og så skulle vi ellers finde ud af hvordan vi kom fra vandfaldene til Monkey Sanctuary.

Proppet  bus igen igen, dog uden folk i midtergangen.

En fin lille græshoppe

Den her er nok det klameste insekt jeg har set so far.

Størelse: ca. 7 cm lang.

Det største af de 3 vandfald.

Vi blev mødt med smil og åbne arme hos Monkey Sanctuary – på det tidspunkt var kl omkring 15.00. Vi fik vores værelse (igen, helt perfekt), fik bestilt noget mad til om aftenen (vi var de eneste der) og så skulle der ellers ses på aber. Monkey Sanctuary  ligger ved to byer Boabeng og Fiema. Det er et stykke skov med to typer aber, Mona og den anden husker jeg ikke navnet på (vi så kun to af dem). Vi havde en sød gammel lille mand uden tænder som guide, så han var lidt svær at forstå. Han købte noget brød for os til aberne, så vi kunne fodre dem. Og nøj hvor var der mange aber (mona-monkey). Vi gik fra gruppe til gruppe og fodrede dem og tog billeder og videoer. Det var virkelig sjovt.

Et sjovt træ.

Mona-monkey

Vi kom ret tæt på dem.

Vi nød aftenen og gik tidligt i seng.

Ghana dag 20 (dag 5)

Vi startede ud med at tage en taxi fra Monkey Sanctuary til Encorenza kl 07.00. Derfra tog vi en trotro til Kumasi, hvor vi var ca. kl. 10.30.

En rigtig sød mand spurgte os hvor vi skulle hen og vi svarede at vi skulle til en eller anden form for køretøj, som kunne køre os til Cape Coast. Vi sad på daværende tidspunkt i en trafikprop og havde gjort det i 30 min. Han fortalte os at han gerne ville følge os til bus/trotro mod Cape Coast, men så skulle vi altså stå ud af trotro’en her, for ellers tog det for lang tid pga. trafikproppen. Vi kiggede på hinanden og sagde ja tak. Det var den bedste ide at sige ja. Vi gik et kvarters tid og så tog vi en taxa til trotro-stationen og den søde mand fulgte os hele vejen indtil vi havde købt billetter og sad i trotro’en. Vi takkede en million gange og prøve at betale ham for hans venlighed, men det ville han ikke tage imod. Jeg ved virkelig ikke hvad vi skulle have gjort uden ham – TAK!

Trotro

Vi tog trotro’en tilbage til Cape Coast og en taxa fra byen til Abura. Nå ja, den chauffør ville have 10 cedi for turen til Abura (vi betaler normalt 6) og vi endte med at presse ham ned til 7 cedi efter lang tid. Da vi ankom til Abura gav vi ham dog lidt ekstra, for vi vidste godt at vi havde været ret hårde mod ham, da vi forhandlede og han var en ret så flink mand.

Det har været en fantastisk tur, men det er rart at være tilbage i Cape Coast.

Lidt bonus fakta:

Vi har brugt ca. 30 timer på at sidde i bus/trotro/taxi/safaribil.

Vi har brugt minimum 15 timer på at vente på bus/trotro bliver fyldt, ankommer, repareres osv.

Vi har brugt 8-9 timer på at se det vi gerne ville se (safari, landsbyer, aber og vandfald).

Jeg har ca. brugt 600 cedi på turen (det er med mad, transport, vand, hotel, oplevelser, ALT). Kursen på cedi er steget, så man skal nu gange med 1,8, så jeg ganger med 2 fordi det er nemmest. Det vil sige at 5 dages tur fra den ene ende af Ghana til den anden med alt hvad der tilhører har kostet mig omkring 1200kr – det kan man ikke ligefrem sige er dyrt.

Jeg har glemt mange små detaljer, som vi alle har ødemer i benene fra at drikke meget vand og sidde meget, sælgerne som springer halvvejs ind i bussen for at sælge deres varer, og at sidde i en bus i så mange timer og kun tænkte på at man skal tisse, og når man endelig får et stop ved et sted med mulighed for det, er det altså urinals (i ved intet toilet men hul i jorden), nå der var så også almindelige toiletter og vi jublede da vi så dem! Men alt det andet må vente til jeg snakker med jer.

Jeg har super mange videoer af dyrerne, men det fungerer ikke helt for mig at uploade dem, så dem har i til gode. 

Det var lidt (meget) for nu.

Vi skrives :-)