Dag 4 - outreach og Oasis

I dag startede med at jeg ikke vidste hvad jeg skulle lave. Men jeg fik endelig fat i Bernard (medical supervisor fra project abroad (jeg har lidt problemer med mit ghanesiske sim-kort og det at modtage og sende beskeder), som fortalte at jeg skulle på out-reach igen idag. Jeg var sammen med en fra projects abroad og 9 (!!!) andre frivillige. De andre frivillige er pre-meds (folk der gerne vil være læger) og jeg gætter deres alder til at være 16-18 år. Vi var i sammen landsby som i går, men der gik noget tid før jeg opdagede det. Jeg tror jeg holder mig fra at snakke mere om de 9 andre frivillige, for deres opførsel og måde at gøre tingene på var forfærdelig! Det tog kun 2,5 time og jeg tog hjem bagefter.

Det var rart at være ’alene’ hjemme lidt. Jeg fik taget et bad (koldt), fyldt vores vand-reserver til når der ikke er vand og slappet lidt af. Jeg arbejder lidt på at komme ind på livet af Agnes og hendes familie, men det er ret svært. Jeg satte mig i stuen med en bog (spurgte lige om det var okay først) og så sad jeg der alene… hmpf. Agnes har et barnebarn der bliver kaldt Chi Chi, som er 3 år gammel. Hun kom ind til mig i stuen og vi snakkede lidt, jeg viste hen min lille hjemmelavede bog med billeder omkring København. Jeg satte mig til at læse lidt mere og så lagde Chi Chi sit hoved op ad mig og faldt i søvn – det var nu lidt sjovt og sødt. Der er mange børn her. Der bor 2 familier på samme grund som os og Agnes får ofte (hver dag, flere gange om dagen) besøg af hendes døtre og børnebørn. Men børnene forstår ikke vores grænser, så hvis man er meget sammen med dem, går de bare ind på vores værelser og roder i tingene (det er sket nogle gange for Steffi  - en jeg bor med).

Her til aften tog Doreen (hende jeg deler værelse med) og jeg til Cape Coast town (kaldet cape town), for at købe nogle små-ting og så tog vi på Oasis Beach Resort (tror jeg nok det hedder), hvor en masse obroni holder til og fik en øl (jeg drak den nu ikke op, det er 625ml for 6 cedi ca. 9kr). Obroni bliver man kaldt hele tiden af alle, det betyder udlaendinge eller hvid person (nu forsvandt ae, oe og aa fra min computer … dumme windows). Men det var rigtig hyggeligt paa oasis og det er et stor tilholdssted her. Det ligger ned til vandet og ja, det er nok langt fra sidste gang jeg kommer der. 

Lige et par billeder fra cape town. 

I morgen tidlig tager vi (Steffi, Doreen og jeg) paa eventyr til Kakum National Park, hvor man render rundt paa gangbroer i traeerne. Det skal nu nok blive godt. Vi tager en overnatning der og er tilbage til aftensmad soendag. Doreen vil gerne naa at se naturen og opleve nogle ting inden hus skal hjem om 3 uger og jeg er lidt med paa den vaerste.

Det var vist det for nu.

Vi skrives efter weekenden.

PS hvordan faar jeg min normale tastetur tilbage spoergsmaalstegn … im lost! Hmm.. det er bare i word jeg har problemer..Hjælp?